Kampreferat: Jess we could - klar til femte CL-gruppespil

For femte gang er vi klar til Champions League-gruppespillet!

Sjældent har en 0-0-kamp vakt så stor jubel, glæde, lettelse, stolthed… you name it.

I forhold til den første kamp i Parken var Daramy blevet klar og startede i stedet for Haraldsson. Trabzonspor skiftede fire: Bartra, Toköz, Bardhi og Djaniny startede for Vitor Hugo, Bakasetas, Kouassi og Trézéguet.

Lydtrykket på stadion i Trabzon var helt vanvittig højt, da den hollandske dommer fløjtede kampen i gang, og selv om klokken var 22 lokal tid, var luften stadig fugtigvarm og trykkende. Men vi var godt forberedt på det hele og viste ingen tegn på nerver.

Ryan reddede stor kontrachance
Der var kun spillet 5-6 minutter, da hjemmeholdet fik en stor kontrachance, da Vavro kiksede et indgreb oppe omkring midten. Djaniny strøg ned i vores felt og fyrede af, men Mathew Ryan fortsatte, hvor han slap i Lyngby og reddede mesterligt. Ellers havde kampen nok fået et andet forløb, for på et eller andet tidspunkt skulle de jo score, hvis de ville videre.

Stor Falk-chance
Men hvis man forudså et tyrkisk stormløb, så tog man fejl, og vi tillod det heller ikke med. I stedet skabte vi selv en kæmpe chance til at komme foran i det 11. minut, da Claesson slog et indlæg i feltet fra højre, og Falk mødte bolden i fri position, men fik skævt træf, så bolden gik ned i græsset og forbi mål.

Vi var fortsat meget rolige og velovervejede på bolden og havde flere udmærkede angreb i den helt lige og intense affære.

Koncentreret organisation
Efter 20 minutter havde Cornelius et hårdt hovedstød, som Ryan viftede til hjørne, og på returbolden headede Bartra et stykke over. Men i åbent spil havde de svært ved at komme til noget mod vores meget koncentrerede organisation, og samtidig vidste de hvor giftige vi kunne være på kontraer.

Midt i 1. halvleg fik Victor Kristiansen et lidt tyndt gult kort for at bremse Jens Stryger ude på kanten, men den unge back viste ikke antydning af nerver, selv om de tyrkiske fans konsekvent piftede, hver gang han havde bolden.

Symptomatisk for vores præstation i aften så steppede han i stedet (yderligere) op og havde flere stærke aktioner, hvor han tacklede bolden til sig og skilte sig godt af med den – på et tidspunkt endda med en overlegen hælaflevering.

Pep Biel tæt på
Der var til gengæld en del fejlafleveringer i Trabzonspors opbyggende spil, men ti minutter før pausen kom de til en fin mulighed igen, da Corner snittede et hjørne videre, men Bardhi fik ikke ordentligt ram på bolden.

Syv minutter før pausen mistede Daramy bolden midt på deres halvdel, men løb straks tilbage på boldjagt og generobrede bolden fra Ömür på midten, strøg forbi en modstander og fandt Pep Biel foran deres felt, hvor spanieren sparkede tæt forbi mål med højre.

Vi spillede virkelig godt og klogt og modigt i denne periode, og to minutter efter manglede Lerager kun lige det allersidste i at styre et Diks-indlæg i mål.

Fin start på 2. halvleg
Da dommeren fløjtede til pause, var vi stadig kun halvvejs, og spørgsmålet var om vi kunne holde det høje niveau i yderligere 45 minutter, når de før eller siden var nødt til at satse mere og mere offensivt.

De første 10 minutter efter pausen forløb helt som vi kunne ønske, hvor der stort set kun blev spillet mellem felterne, men vi virkede til at have bedst fat i kampen – og selv om vi ikke kom for at spille på 0-0, så var det trods alt nok for os.

Deres fans blev efterhånden også mere og mere utålmodige, og da vi nærmede os 60 minutter var Daramy tæt på at splitte deres forsvar med et hurtigt ryk, men blev hårdt bremset af Denswil, som ifølge dommeren ikke gjorde noget ulovligt.

Daramy blev lidt efter afløst af Mukairu, mens Trabzonspor indskiftede Trézéguet, som lidt overraskende startede på bænken.

Tyrkerne mere og mere på bolden
Efter halvlegens første kvarter ændrede kampbilledet sig ikke overraskende til, at tyrkerne havde bolden mere og mere oppe på vores halvdel.

Cornelius blev fortsat pakket godt ind af Vavro og Khocholava, men fik midt i halvlegen en skudchance, da han vendte rundt og afsluttede i feltet, men ellers kom den store forward ikke til ret meget i aften.

Bardhi – og især hjemmepublikummet – ville godt have straffe, da nordmakedoneren faldt, eller måske bare smed sig, i feltet, men den hollandske dommer så ikke noget ulovligt.

Ryan forhindrede endnu et "afrettet" mål
Men tyrkerne lagde mere og mere tryk på, og et kvarter før tid var de lige ved at gentage ”marginalerne” fra Parken ved at score på en afrettet afslutning!

Denswil headede mod mål efter et hjørne, og bolden ramte Zeca i hovedet og ændrede retning, men Ryan lavede lynhurtigt en U-vending på stregen og slog bolden væk tæt på målstregen. En helt vild redning – og det havde næsten heller ikke været til at bære, hvis de igen havde scoret på den måde.

Kræfterne var efterhånden ved at slippe op hos flere af vores spillere, og Karamoko og Haraldsson kom ind for Claesson og Pep Biel og sørgede for, at deres bagkæde stadig var beskæftiget fra tid til anden.

Ti minutter før tid var Karamoko med i en stor kontrachance, hvor han trak sig godt fri i højre side, men valgte at afslutte selv i sidenettet, hvor vi ellers havde et par mand mere med i feltet, som nok skulle have haft en aflevering.

Vi satte også et andet godt angreb op, hvor Falk snurrede rundt ved baglinjen og afsluttede fra meget spids vinkel på keeperen, alt imens tiden sneglede sig lidt for langsomt mod de 90 minutter.

Thorup valgte at sætte Valdemar Lund ind for Lerager, så vi spillede med tre stoppere – og viste endnu engang at tilliden til de unge ikke bare er tomme ord, for den 19-årige stopper fik sin europæiske debut på det sværest mulige tidspunkt efter bare 168 minutters spil i den hjemlige liga.

Men strategien lykkedes, og vores 5-4-1-formation mod slutningen sikrede, at tyrkerne stadig ikke kom til noget som helst, der bare mindede om en scoring.

I de fem minutters tillægstid var vi reelt tættere på 1-0 efter at Haraldsson afsluttede en kontra med at skyde over mål. Og da vi langt inde i tillægstiden tvang Denswil til at lægge bolden tilbage til keeperen fra egen banehalvdel, så vidste deres fans vist også godt, hvad klokken var slået.

Man ved selvfølgelig aldrig, hvad der pludselig kan ske, men da endelig satte et godt angreb op, endte det med et håbløst langt indlæg, og til sidst lød det forløsende fløjt, og jublen brød ud i FCK-lejren og oppe i vores ellevilde udeafsnit.

Vi kan se tilbage på et par afgørende Ryan-redninger, men vi kunne også sagtens selv have scoret, så vi sneg os ikke videre med lodder og trisser, marginaler og små mirakler. Vi spillede os helt fortjent ind i Champions League-gruppespillet, fordi vi over de to kampe var bedre som hold end de tyrkiske mestre – og bedre sat op af Thorup og trænerstaben.