Kampreferat: Flot fight sikrede det ene point
Champions League var tilbage i København efter seks års pause, og det blev fejret med en ny, fremragende kulisse med 34.910 tilskuere på tribunerne – og en lige så fremragende præstation nede på banen, hvor løverne fightede sig til det ene point.
Andreas Cornelius var ikke klar til kamp, og Thorup valgte derfor Claesson som en falsk 9’er á la Pep Biel med Jóhannesson og Daramy på kanterne, mens Stamenic og Falk lå centralt foran Zeca.
Sevilla havde Delaney med fra start og havde overraskende Marko Dmitrovic på mål bag et forsvar med blandt to af deres helt unge talenter, stopperen Salas og offensivbacken José Angel Carmona, der var dobbelt målscorer for med i La Liga i lørdags.
Spanierne satte sig tidligt på kampen, og allerede i det 8. minut fandt Carmona Ivan Rakitic i feltet, og han afsluttede lige over Ryans mål.
De kørte længe rundt med bolden og tvang os til at løbe mange meter, men i en flot kontra chippede Claesson fikst bolden videre til Stamenic, men han fik ikke kontrol over den på baglinjen.
Hen mod midten af halvlegen var Sevilla stadig meget på bolden, men kom ikke til nogen særlige chancer, men de skabte en fin en i det 24. minut, da Lamela spillede En-Nesyri fri i feltet, men Ryan gik godt ud og parerede.
Vi var ikke så ofte oppe på deres banehalvdel, men i det 27. minut headede Jóhannesson fra spids vinkel på et Daramy-indlæg, men lige i handskerne på Dmitrovic.
Vores største chance i hele kampen tilfaldt Victor Kristiansen i det 31. minut efter endnu et fint angreb, hvor Diks trak på tværs foran feltet og spillede VK fri i feltet, men han hamrede desværre bolden over mål.
Det var dog optakten til en rigtig god periode, hvor vi spillede meget på deres halvdel, og i det 39. minut fik vi endnu en god dødbold-mulighed. Falk vendte rundt lige uden for deres felt på en god bold fra Stamenic og blev ulovligt bremset af Fernando, men Vavros flade frispark sad nogenlunde lige der, hvor keeperen også stod.
Vi dominerede dog ikke mere end, at Sevilla også spillede sig til en stor mulighed i det 31. minut, da Daramy mistede bolden på midten, og Diks siden tabte en tackling. Igen var den angrebsivrige Carmone godt med fremme og kunne selv afslutte i feltet, men spillede på tværs mod den helt fri En-Nesyri – og heldigvis stak Khocholava benet bagud og snittede bolden væk.
Inden pausen nåede Claesson også at få en ganske god hovedstødschance, da Vavro gik med frem i højre side og slog et hårdt indlæg ind foran mål, hvor svenskeren headede lige over mål.
Alt i alt en rigtig god afslutning på en første halvleg, hvor vi periodevis var under pres, men holdt hovederne kolde og formåede at komme tilbage og skabe chancer mod de stærke spaniere.
Vi kom også fint ud til 2. halvleg, men Sevilla kom til den første mulighed i det 53. minut, da Carmona – der var han igen – midt i feltet headede over på et hjørne fra Telles.
Men siden var det så som så med chancerne i begge ender, selv om spanierne stadig havde bolden mest og flere gange også viste deres store individuelle kvaliteter. Heldigvis bare ikke i form af giftige afslutninger.
Med 20 minutter igen var deres dominans igen stigende, og man sad med lidt bange anelser, da Stamenic nedlagde indskiftede Joao Jordan lige uden for vores felt. Isco stod nemlig ved bolden, men sparkede dødbolden i muren.
Vores første udskiftning kom 20 minutter før tid, da Mukairu afløste Daramy, og da var gæsterne allerede i gang med deres fjerde og femte udskiftninger.
En af dem gik ud over Thomas Delaney, som allerede før kampen fik en varm og hjertelig velkomst af vores fans, og han blev også hyldet kraftigt ved udskiftningen - og efter kampen, hvor han gik rundt og takkede tribunerne. Og man har da lov at håbe, at han også tænkte "På gensyn"...
Ti minutter før tid kom Lerager og Haraldssson også ind for Falk og Claesson og bidrog til den indædte fight, som vi leverede i forsøget på at holde dem fra flere nærgående forsøg.
Det lykkedes – og i stedet fik Mukairu faktisk en udmærket skudchance på kanten af deres felt, efter at han var trukket ind fra venstre, men han fik ikke rent træf og bolden gik forbi mål.
Christian Sørensen fik de sidste minutter i stedet for Jóhannesson og var med til at køre det ene point hjem, selv om spanierne pressede på til det sidste. Og selvfølgelig var det lidt nervøst, da de sværmede omkring vores felt i tillægstiden og også slog et par indlæg – men chancerne udeblev og dermed kunne begge hold slette nullet og skrive et point på kontoen.
Spanierne viste i mange sekvenser hvor dygtige boldspillere de er, men vi svarede igen med et stærkt kollektivt koncept, hvor alle mand gav sig fuldt ud og kæmpede indædt for point.
