Podcast: Europæisk januarkalender #27
I december 2022 lavede vores podcastvært Torkil Fosdal en europæisk podcast-julekalender hver dag fra den 1. til den 24 med lydklip fra de europæiske kampe, som FCK har spillet den pågældende dag i en af årets måneder.
Men i julekalender-konceptet manglede jo alle kampene fra den 25. til den 31, og det råder vi bod på fra i dag og resten af måneden med en "europæisk januarkalender".
I dag kan du høre om de i alt 13 europæiske kampe, som vi har spillet den 27. i en af årets måneder:
27.02.20 u 3-1 Celtic
27.09.16 h 4-0 Club Brugge
27.07.16 u 1-1 Astra Giurgiu
27.11.14 u 1-2 HJK Helsinki
27.08.14 u 0-4 Leverkusen
27.11.13 u 1-3 Juventus
27.07.11 h 1-0 Shamrock Rovers
27.07.04 u 2-1 Gorica
27.11.03 u 1-1 RCD Mallorca
27.08.03 h 1-2 Rangers FC
27.09.01 u 2-2 Obilic
27.08.98 u 4-0 Qarabag FK
27.09.94 h 1-1 Slovan Bratislava
Dagens udvalgte kamp er hjemmekampen mod Rangers FC i 2003, hvor vi ikke var langt fra at kvalificere os til vores første europæiske gruppespil nogensinde.
Med 1-1 i Glasgow havde vi et godt udgangspunkt før returkampen i Parken, og spændingen holdt sig da også lige til det sidste i en kamp, som også gav debut til nyindkøbte Álvaro Santos.