Gasoline Grill udvider i Parken
Fra forårets første kamp i Parken kan endnu flere sætte tænderne i en burger fra Gasoline Grill, der udvider, så der også er sælgere på Familietribunen og Sektion 12.
Verdens måske bedste stadionburger leveret af Gasoline Grill har været en overvældende succes i Parken, siden den kom på menuen i slutningen af 2022.
”For os handler det hele tiden om at hæve totaloplevelsen i Parken og tage det bedste København har at byde på herind," siger direktør Jacob Lauesen.
"Gasoline Grill var en af de første store tests, vi lavede på det område, og det er blevet fantastisk godt modtaget. Derfor er det logisk for os at tage et skridt mere sammen med dem."
Ud over Gasoline Grill har Parken også lavet samarbejder med blandt andre Wok Shop og Wolt om levering af mad til gæsterne i Nationalarenaen, og flere initiativer er på vej.
>> Læs mere om samarbejdet med Gasoline Grill her