Fans i Parken

Udsigt til "februar-rekord" på søndag

Med over 30.000 udstedte pladser (kort, abonnenter, billetter) til søndagens hjemmekamp mod AaB, så ligner det et rekordstort fremmøde til en Superliga-hjemmekamp i februar.

Vi begyndte først at spille Superliga i februar i 2015, så foreløbig har vi kun ti hjemmekampe i årets korteste måned - heraf to med tomme tribuner under Covid-restriktionerne.

Dato Modstander Res. Tilskuertal
Sø. 19.02.17 Brøndby 0-0 26.686
Sø. 20.02.22 OB 2-0 26.255
Sø. 28.02.16 Esbjerg 2-1 16.874
Sø. 10.02.19 OB 6-1 15.164
Sø. 22.02.15 FC Vestsjælland 2-0 12.631
Ma. 25.02.19 Vendsyssel FF 1-1 11.116
Sø. 25.02.18 OB 1-0 9.903
Lø. 10.02.18 Randers FC 5-1 8.859
Sø. 28.02.21 AGF 3-3 0
Ma. 15.02.21 SønderjyskE 3-2 0

Det skarpe øje bemærker, at vi endnu ikke har tabt en Superligahjemmekamp i februar (V7, U3). I vores 12 Superliga-udekampe i februar ser det heller ikke så tosset ud: V6, U4, T2.

Kom i god tid til DERBY
Tifo fra Derbyet i februar 2017 - vores bedst besøgte Superliga-hjemmekamp i februar. Foto: Getty Images


Tilskuertal til AaB-kampe
Vi får dog ikke også tilskuerrekord til en AaB-kamp i dag - og heller ikke i en overskuelig fremtid, før en eventuel udbygning af Parken bliver en realitet.

Rekorden på 38.095 blev nemlig sat til pokalfinalen mod AaB den 20. maj 2004, som vi vandt 1-0 på et mål Morten Bisgaard, og hvor Parkens kapacitet var større end i dag. Dengang havde Erik Hamrén i øvrigt også været AaB-træner i knap et halvt år, ligesom tilfældet er på søndag.

Vores højeste tilskuertal til en Superligakamp mod AaB var 35.463 til nordjydernes seneste besøg på sidste spillerunde i sæsonen 2021/22, hvor vi vandt 3-0 og definitivt sørgede for, at dagen endte med guldfest.

To gange før har vi haft over 30.000 mod AaB:

  • 32.656 den 5. maj 2007 (1-2)
  • 30.971 den 23. maj 2004 (1-1)
     
Vi havde status af udehold, da vi vandt pokaltitlen i maj 2004 foran 38.095 tilskuere i Parken. Foto: Birger Vogelius