Mohamed Daramy

2-0 over Vejle i første kvartfinale

De første 45 minutter blev en temmelig ensidig forestilling med løverne på bolden det meste af tiden i tålmodig søgen efter sprækker i den rød-hvide mur af Vejle-spillere, der stod lavt og godt.

To gange omkring den halve time kom vi dog til store muligheder, da Jordan Larsson afsluttede lige på Vejle-keeper Troll, og Diogo Goncalves lidt efter var uheldig med, at Ezatolahi i sidste øjeblik afværgede hans afslutning mod tomt mål.

Den københavnske dominans fortsatte efter pausen, og efter flere chancer til at komme foran, lykkedes det endelig midt i anden halvleg. Indskiftede Vavro slog en fantastisk fremlægning til ligeledes indskiftede Daramy, der trak sig fri i feltet og satte bolden i det lange hjørne.

Siden havde vi også chancer til at øge føringen, mens Grabara aldrig blev sat på prøver i den anden ende af banen, og til sidst lykkedes det at fordoble føringen ved endnu en indskiftet spiller, Viktor Claesson, der scorede i det ottende tillægsminut!

Tak for støtten til de 17.433 fremmødte fans - og på gensyn allerede søndag kl. 18.30, når vi møder OB i 3F Superliga. Den kamp finder du pladser til lige her på billet.fck.dk.