Lukas Lerager

Fokus på AC Horsens

Horsens er inden de to sidste runder af grundspillet seks point fra Silkeborg på sjettepladsen, men i teorien kan de ikke indhente dem og komme i Top 6, selv om de vinder på søndag og slår Lyngby i sidste runde. De skal nemlig indhente Silkeborg, og hvis de taber de to sidste kampe til Brøndby og FC Midtjylland, så er et eller begge af disse hold foran Horsens.

Når Horsens kigger nedad i tabellen, har de syv point ned til AaB under nedrykningsstregen - og har som bekendt to indbyrdes kampe i nedrykningsspillet.

Til og med 10. spillerunde lå Horsens ellers lige omkring Top 6-stregen, men de har kun to sejre i de seneste ti kampe – og senest tre nederlag i træk efter vinterpausen.

De har dog klaret sig væsentligt bedre hjemme end ude på det, der nu hedder Nordstern Arena Horsens. Her har de hentet 18 af deres 22 point (hjemme V5, U3, T2 – ude V1, U1, T10).

Indbyrdes statistik
Vi har også selv en udmærket statistik i Horsens med fem sejre i de seneste seks besøg – modsat statistikken i Parken, hvor østjyderne har vundet tre af de seneste fire kampe.

I alt har vi kun tabt tre af 19 kampe i Horsens, og det er den af de nuværende Superligaklubber, hvor vi har det højeste pointsnit på udebane (2,2 point) – efterfulgt af udekampe i Viborg (1,8 point)

Jubel efter scoring
Fischer og Wind scorede, da vi senest var i Horsens i februar 2021 og vandt 2-0. Foto: Getty Images


AC Horsens Superliga-statistik
Flest kampe fra start: Malte Kiilerich og Thomas Santos 20
Flest gange indskiftet: Jonas Gemmer og Elijah Just 11
Flest gange udskiftet: Aron Sigurdarson 14
Flest mål: Aron Sigurdarson 6
Flest assist: David Kruse og Lubambo Musonda 3

Senest startede AC Horsens med disse 11, da de tabte 0-2 i Aarhus:

Anders K. Jacobsen, Aron Sigurdarson
David Kruse, Lubambo Musonda, Janus Drachmann, Thomas Santos, Moses Opondo
Alexander Ludwig, Mads Kiilerich, Magnus Jensen
Samuel Brolin