Kampreferat: Seks års semifinaletørke er slut
Seks år efter vores seneste pokalsemifinale er vi der igen, og dermed sluttede den længste ”semifinale-tørke” i klubbens historie. Den hidtil længste stime var fire år fra 1998 til 2002, men den målløse returkamp i Vejle sendte os videre med sammenlagt 2-0.
Nulløsningen stoppede til gengæld vores stime på ti sejre i træk, men når det nu skulle være, var det vel ikke den værste kamp at gøre det i. Men i de første 45 minutter holdt det hårdt, og et Vejle-mål kunne have givet et helt andet og mere ubehageligt kampbillede, end det blev.
De to hold
Vi skiftede på fire pladser – Diks, Jelert, Falk og Karamoko startede for Khocholava, Sørensen, Claesson og Haraldsson – mens Vejle skiftede fem mand.
De første tre minutter så hjemmeholdet dog ikke noget til bolden, og vi sluttede en stærk indledning med en god skudchance i feltet til Falk, men han sendte bolden lige i favnen på keeper Nathan Trott.
Og så begyndte vores trængsler. Minuttet efter var Vavro trukket ud af position helt ude i siden, og Kristian Kirkegaard så sit snit til at smutte forbi ham og siden Diks, men Grabara læste situationen godt og afværgede hans afslutning.
Diks spillede midterforsvarer i stedet for skadede Khocholava, og i forsvaret var Jelert også tilbage efter karantæne og startede på venstre back i stedet for Chr. Sørensen.
Længere fremme startede Falk og Karamoko også i stedet for Claesson og Haraldsson, og netop Karamoko var ikke langt fra at få ram på et godt Ankersen-indlæg i 6. minut, da han kastede sig frem inde foran mål.
Vejle toneangivende
Men ellers var Vejle nu toneangivende i kampen foran et propfyldt stadion med lige over 10.000 tilskuere på en smuk, men råkold Skærtorsdag-aften i Nørreskoven.
Efter et kvarters tid headede Onughka et indlæg på overliggeren, men havde forinden lavet frispark på Ankersen i luftduellen ved fjerneste stolpe, og lidt før havde Kirkegaard også en lidt for god skudchance uden for feltet, som vi dog blokerede til hjørne.
NordicBet Ligaens tophold spillede deres chance, og de gjorde det godt, og de næste fem minutter så vi ikke meget til bolden, mens de kørte den rundt på vores halvdel. Vi stod dog udmærket defensivt og var ikke for alvor under pres, og i det 20. minut var vi tæt på et kontramål.
Farlige FCK-kontraer
Roony førte bolden godt op nede fra midten, Ankersen tog det lange løb og fik bolden i feltet, men han kom måske lidt for tæt på mål, og Trott reddede hans afslutning.
Fem minutter efter fik Roony selv en stor chance, da Daramy spillede ham fri i en kontra, men afleveringen lå en anelse bag ham, og da han fik bolden under kontrol, afsluttede han forbi mål med højre.
For mange boldtab
Men bedst som det begyndte at ligne noget, viste Vejle tænder i den anden ende og tvang igen Grabara til at vise klassen. Først da Onughka snød Ankersen og Vavro, inden han fyrede af, men Grabara slog bolden ud til siden.
Og på det efterfølgende indlæg afsluttede Ezatolahi med en fin firsttimer, men midt i målet, hvor Grabara igen afværgede.
Hele det angreb kom efter et Ankersen-boldtab på midten, og historien gentog sig lidt efter den halve time, da Roony mistede den på midten, så Onughka fik en stor skudchance, som Vavro dog blokerede til hjørne.
Og minsandten om ikke også Vavro minuttet efter mistede bolden midt på egen halvdel, men heldigvis slog Kirkegaard en for dyb stikning, som Grabara nåede ud og samle op for næsen af Onughka.
OK kontrol inden pausen
Denne periode understregede indtrykket af en halvleg, hvor vi var alt for lidt i kontrol med tingene, men vi fik dog styr på tingene frem mod pausen, hvor vi for første gang i pausen begyndte at have nogenlunde kontrol over kampen.
Men vi havde trods alt haft vores chancer og skabte også et par stykker mere inden pausen. Først da Daramy flugtede bolden lige på Trott på et fornemt skift fra Ankersen, og kort før pausen da Lerager var lige ved at nå frem til et indlæg, som den årvågne lejekeeper fra West Ham kom først på – hvorefter han også diskede op med en ”TV-redning” på et Ankersen-langskud.
Således sluttede en afvekslende, chancerig og underholdende 1. halvleg, men set fra vores trænerbænk var mange af vores bidrag til underholdningen nok ikke lige en del af gameplanen…
Satte os på kampen
Det blev der tydeligvis gjort noget ved i løbet af pausen, for vi kom ud og satte os med det samme på kampen, eliminerede de mange dumme boldtab, kontrollerede spillet fuldstændig – og skabte også et par chancer, der burde have givet os en sejr.
Efter ca. ti minutter stod Falk for en flot aktion, da han satte 2-3 mand uden for feltet, trak ind og afsluttede, men lige over mål. Lidt efter opsnappede Roony bolden efter en Vejle-fejl i feltet, men hans tværpasning tæt under mål nåede ikke frem til Karamoko.
Franskmanden forlod kort efter banen sammen med Falk og blev afløst af henholdsvis Haraldsson og Claesson.
Nogle enkelte episoder skæmmede 2. halvleg, da det regnede ned med ølkrus, snusdåser og andet kasteskyts et par gange, hvor Roony skulle sparke hjørnespark foran de mest aktive Vejlefans.
Vejle satte også nye folk på banen, og en af dem – Mucolli – havde midt i halvlegen deres farligste forsøg efter pausen, da han efter gode kombinationer i højre side kom på skudhold i feltet, men bolden ramte desværre – både for Vejle og Diks - lige i hovedet på Diks, som dog kom på benene igen efter at have fået behandling.
Hákon tættest på et sejrsmål
Tyve minutter før tid sendte vi også Jóhannesson og Sørensen ind for Roony og Ankersen, og kampbilledet var det samme – vi sad helt på kampen og satsede ikke unødigt.
En enkelt Vejlescoring havde jo givetvis givet dem og deres fans ny energi og tro på tingene, og så kunne det være blevet ubehageligt spændende til sidst, men det skete aldrig.
Den eneste rigtigt gode mulighed mod slutningen skabte vi selv efter opspil i venstre side af Daramy og Claesson, men Haraldsson sendte det gode tilbud over mål.
Stadig et arbejde der skal gøres færdigt
Dermed spillede vi 0-0 for første gang i næsten et år på dansk græs og kan nu se frem mod to brag af et par semifinaler mod FC Nordsjælland, som blev resultatet af den efterfølgende lodtrækning.
Vejle faldt bestemt med ære i aften og lignede igen et hold, som vi skal møde igen næste sæson, når de efter alt at dømme er tilbage i Superligaen. Men ligesom vi, så har de først et arbejde der skal gøres færdigt!
