Badedyr på C-tribunen

Hent og genbrug badedyr efter guldkampen

Traditionen tro forventer vi, at tribunerne kommer til at vælte i badedyr til sæsonens sidste kamp i Parken, hvor mesterskabspokalen også skal løftes. 

Ligesom sidste år skal badedyrene naturligvis ikke gå til spilde, så mandag den 5. juni fra kl. 15.30 deler vi, i samarbejde med Stop Spild Lokalt, de overlevende badedyr ud fra C0 porten ved siden af Fanshoppen. Det er efter "først-til-mølle" konceptet.

Sidste år fandt over 6.000 badedyr et nyt københavnsk hjem, og vi håber på at kunne gentage succesen. 

Parken deltager fortsat i kampen mod madspild
Det er dog ikke kun badedyr, der er fokus på i samarbejdet med Stop Spild Lokalt.

Sidste år åbnede vi Danmarks største madoase, som udleverer gratis fødevarer for at reducere madspild i Hovedstaden.

Stop Spild Lokalt har siden 2016 reddet overskudsmad fra private hjem og fra detailhandlen, og de uddeler til dagligt ca. 30 tons overskudsmad. 

Læs mere om Parkens madoase her

Se eller gense badedyrstifoen anno 2022 her: