Lørdag i Lyngby: Første kamp i den nye Home Jersey 23/24
Lørdag kl. 16 går spillerne på banen i Lyngby i vores nye adidas hjemmebanetrøje for 2023/24-sæsonen.
Det er første gang, vi har tre stjerner over logoet - altså på vores "faste" trøje. Vi nåede jo også lige at få den tredje stjerne med på den særlige adidas guld-edition-trøje i sæsonafslutningen mod Randers FC, hvor vi allerede havde sikret vores 15. mesterskab.
En anden ny detalje er, at trøjen har adidas’ nye logo, hvor selve ordet adidas ikke indgår.
Du kan købe trøjen i Fanshoppen på Øster Alle og i webshoppen lige her.
Tidligere trøjefarver i Lyngby
Lyngbys hjemmebanetrøje er blå, men nogle gange har de f.eks. hvide ærmer, så dommerne - for at undgå forveksling - kræver, at udeholdet ikke spiller i hvidt. Men denne gang kan vi godt.
Sidst vi spillede i Lyngby, var det i den pink udebanetrøje, men i ti ud af 30 udekampe i Lyngby har vi spillet i hvid trøje, og ellers primært i sort eller rødt.
Af de 10 kampe i hvidt, har vi kun tabt en enkelt, mens vi har vundet fem og spillet fire uafgjort. Der er sig en speciel historie ved det ene nederlag i hvid trøje, for det er den eneste gang, vi har spillet i hvid trøje og sorte shorts i Lyngby. Det var den 26. marts 1995, hvor vi tabte 0-1.
Der knytter sig dog en speciel historie til det ene nederlag i hvid trøje, for det er den eneste gang, vi har spillet i hvid trøje og sorte shorts i Lyngby. Det var den 26. marts 1995, hvor vi tabte 0-1.
Det skete også i en del andre kampe, især i 90'erne, at vi på udebane spillede i hvide trøjer og enten sorte eller blå shorts. Sidst det skete var ude mod Sparta Prag i december 2009, hvor tjekkerne spillede i røde trøjer og hvide shorts.
Det var typisk, når hjemmeholdet spillede i hvide bukser, at vi dengang måtte finde andre shorts-farver frem engang imellem, men i dag betyder det ikke så meget for dommerne. Nu er det kun farven på trøjerne og strømperne, der kan forvirre, og derfor må vi altså godt spille helt i hvidt i morgen.
"For syv-sytten da også"... Michael Mio Nielsen og Allan Nielsen beklager sig til dommer Kim Milton Nielsen i marts-kampen i Lyngby i 1995.
Det var i øvrigt en fjerde Nielsen, Lyngbys Anders, der afgjorde kampen i marts 1995. Og en femte Nielsen, med det fulde navn Lars Højer Nielsen, havde en travl dag, for om formiddagen blev sønnen Casper døbt!
Det var i øvrigt Allan Nielsens sidste kamp for løverne, inden vi nødtvungent (på grund af store økonomiske problemer) solgte ham til Brøndby...