Rygnumre kan ændres, indtil transfervinduet lukker
Vi gør opmærksom på, at indtil transfervinduet lukker, kan der ske ændringer i spillernes rygnumre. De er altså ikke “låst”, fordi 3F Superliga nu er gået i gang.
“I princippet kan man ændre når som helst, men for vores vedkommende tager vi endeligt stilling, når transfervinduet er lukket fredag midnat den 1. september,” fortæller Daniel Rommedahl.
“Som alle ved, kan der ske trupændringer lige til det sidste, og der er altså ikke noget til hinder for, at f.eks. Elias Achouri får et andet rygnummer, sådan som vi skrev i udmeldingen tidligere på dagen."
“I de europæiske turneringer, hvor man skal registrere en ny spillerliste mellem hver kvalifikationsrunde, kan man også godt skifte rygnumre mellem de enkelte runder. Men ikke når først gruppespillene er gået i gang, hvilket også først er efter transfervinduet er lukket.”