Billetinfo for UCL-udekampe
Vi har nu fået overblik over antallet af tildelte billetter til vores tre udekampe i UEFA Champions Leagues gruppe A. På baggrund af det tildelte antal (se overblikket i nederst i artiklen) forventer vi, at alle interesserede som udgangspunkt vil få adgang til at købe billetter.
For at tilgodese interessen fra vores kortholdere og abonnenter, afvikles billetsalget efter denne model:
- Gruppe 1: Sæsonkortholdere, billet-abonnenter, kort-abonnenter & FCK+ abonnenter med loyalitetspoint
- Gruppe 2: FCK+ abonnenter uden optjente loyalitetspoint
- Gruppe 3: Salg til alle øvrige interesserede
Kortholdere og abonnenter vil i deres tidlige adgang til billetsalget kunne købe deres egen billet samt billetter til andre kortholdere/abonnenter. Billetterne er ikke personlige.
Information, priser og tidplan for billetsalget til hver enkelt kamp følger på fck.dk og i F.C. København-appen.
Vi har startet dialog med alle tre klubber angående muligheden for salg af digitale udebanebilletter via billet.fck.dk. Når det er muligt at melde konkret information ud for hver af kampene, vil dette ske på fck.dk og i F.C. København-appen.
Husk FCK AWAY-kort
Husk at du skal kunne fremvise gyldigt FCK AWAY-kort for at komme ind på vores udebaneafsnit.
Overblik
- Galatasaray - F.C. København, onsdag d. 20. september kl. 18:45
Ali Samiu Yen Spor Kompleksi - 2.611 billetter i udebaneafsnittet
- Manchester United - F.C. København, tirsdag d. 24. oktober kl. 21:00
Old Trafford – 3.847 billetter i udebaneafsnittet
- Bayern München - F.C. København, onsdag d. 29. november kl. 21:00
Munich Football Arena – 3.779 billetter i udebaneafsnittet