AGF-FCK: Dagen derpå
Tæt på 0-1 i Aarhus igen
Takket være Rasmus Falks udligning i 93. minut undgik vi et nederlag i Aarhus, som ellers “selvfølgelig” ville have været på 0-1. Det er sjældent, vi taber i Aarhus, men når det er sket, har vores fem seneste nederlag (siden 1999!) været med 0-1:
05.07.20 u 0-1 - 76.: selvmål, Kalle Johnson
19.04.09 u 0-1 - 86.: Ole Budtz
30.07.00 u 0-1 - 87.: Nocko Jokovic
22.11.99 u 0-1 - 21.: Mads Rieper
16.08.99 u 0-1 - 45.: Bo Nielsen
Sene scoringer
Vores seneste tre 0-1-nederlag i Aarhus var på mål i det sidste kvarter, men i nyere tid har vi også selv for vane at score sene mål mod århusianerne. Her er er afgørelserne i vores seneste fem AGF-kampe:
08.10.23 u 1-1 - 90+3.: Rasmus Falk
21.05.23 h 4-3 - 87.: Kevin Diks
23.04.23 u 0-0
13.11.22 u 2-0 - 79.: Lukas Lerager, 90+3.: Victor Kristiansen
02.10.22 h 1-0 - 81.: Lukas Lerager
Ingen udesejr selv om Falk scorede
I sin Superligakamp nr. 350 for OB og FCK (siden debuten i Aarhus den 16. maj 2010) scorede Rasmus Falk sit 26. FCK-mål, og det var hans 11. på udebane.
Det var første gang, han scorede for os mod AGF – men også første gang, at vi ikke vandt, når han scorede på fremmed græs.
Røde kort mod AGF
Kevin Diks’ udvisning var vores sjette i 92 kampe mod AGF – og kan du ikke huske de første fem, så tjek vores kampdagsquiz fra i går.
Det var Kevins tredje røde kort i 95 FCK-kampe, og hver gang var det efter to gule kort, hvor det andet faldt i slutminutterne:
08.05.22 u 1-1 Brøndby (andet gule kort i 86. minut)
08.05.23 u 2-3 FC Nordsjælland (andet gule kort i 95. minut)
08.10.23 u 1-1 AGF (andet gule kort i 95. minut)
>> Opdateret: Det andet gule kort annulleret efter klage
Kampstatistik AGF-FCK
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, superliga.dk)