Ikke altid helt i hvidt på hjemmebane

I aften går spillerne på banen i en sort- og hvidstribet hjemmebanetrøje, som er specielt fremstillet som en hyldest til B1903's 120-års fødselsdag i år.

Trøjen er blevet rigtig godt taget imod af fansene, og de 1.903 trøjer er allerede udsolgt fra Fanshoppen.

B1903-jubilæum = FCK-guld
B1903's tidligere bestyrelsesmedlem Jan Flodin, som har været aktiv i klubben i over 50 år og p.t. er Plus60-træner, har gjort opmærksom på en sjov sammenhæng ved B1903's runde fødselsdage siden etableringen af F.C. København, som Jan selv var med til:

1993: B1903 90 år - FCK vandt guld
2003: B1903 100 år - FCK vandt guld
2013: B1903 110 år - FCK vandt guld
2023: B1903 120 år - FCK vandt guld

Hvad mon odds er på, at vi bliver mestre i 2033? Det kan højst give 1,903 gange pengene!

Sidste år fik Jan Flodin en hædersbevisning af B1903 for sine mange års frivillige arbejde - det kan du læse mere om her på B1903's hjemmeside.

>> Læs mere om baggrunden for trøjen

Fortilfælde hvor vi ikke var i hvidt
Det er usædvanligt, at vi ikke spiller helt i hvidt på hjemmebane, men det er sket før. Derfor genopfrisker vi en tidligere historie om fortilfældene.

De fleste var internationale kampe, hvor vi spillede i en udebanetrøje, men i to kampe var det specielt fremstillede trøjer: en lyserød trøje i 2006 til fordel for en brystkræft-kampagne, og en guldtrøje i 2007.

Vi har også spillet andre kampe i Parken, hvor vi ikke var i hvidt, men så var det formelt set ikke hjemmekampe. Det drejer sig om fem pokalfinaler (fire mod AaB og én mod AGF) samt en kamp i 2017, hvor vi udlejede Parken til B.93.

29. september 1993 mod Linfield (Europa Cup): helt i rødt


28. september 1995 mod Hradec Kralove (Europa Cup): helt i blåt

Kristoffer Johannsen


29. juni 1996 mod Örebro og 13. juli 1996 mod Austria Wien (TOTO Cup): blå trøje, hvide shorts og hvide hhv. sorte strømper


13. august 1998 mod Qarabag Agdam (Europa Cup): grå/sort-tværstribet trøje, sorte shorts og strømper

Jubel i hjørnet efter Martin Nielsen har headet os foran


30. juli 2003 mod Sliema Wanderers (Europa Cup): lyseblå trøje, sorte shorts og strømper


29. oktober 2006 mod Vejle (Superliga): lyserød trøje, hvide shorts og strømper

>> Læs hvorfor hjemmetrøjen var lyserød


24. maj 2007 mod Esbjerg (Superliga): guldtrøje, hvide shorts og strømper

>> Læs om den specielle guldtrøje