Gaston Szerman, FCK.DK
Nye Hospitality-muligheder i Mesterskabsspillet
21/03 2024 09:00
Mesterskabsspillet byder på en række store hjemmekampe, hvortil det er muligt at booke forskellige eksklusive kampoplevelser, der gør turen i Parken til noget udover det sædvanlige.
Se nærmere på udvalget af Matchday Hospitality-oplevelser herunder, hvor omdrejningspunktet er pre-match-spisning med åben bar efterfulgt af kamp fra nogle af Parkens bedste pladser.
To forskellige Hospitality-koncepter kan nu bookes til Mesterskabsspillet
- Matchday Hospitality i 1992 by the Terrace
Det er muligt at booke plads i 1992 by the Terrace, som er en Premium Hospitality-oplevelse, der bl.a. inkluderer 3-retters menu, åben bar, adgang til The Terrace med udsigt over Parken samt pladser midtfor på VIP-tribunen (A5).
1992 by The Terrace er en af Parkens eksklusive restauranter, der slog dørene op for første gang til sidste års Mesterskabsspil, og som siden har budt både private og virksomheder velkommen til store oplevelser.
- Nyhed: Matchday Hospitality i Hall of Carlsberg
Med denne nye mulighed i Parkens Hall of Carlsberg kan du se frem til en ekstraordinær pre-match-oplevelse. Fra halvanden time før kampstart får du adgang til VIP-buffet og kan nyde godt af fri øl, vin og vand frem til 10 min. før kick-off. Efterfølgende ser du kampen fra gode pladser på A9 tæt på banen på Parkens VIP-tribune.
Kan bookes af både virksomheder og private med priser fra 1.099,- inkl. moms (879,- kr. ekskl. moms) >>> Book her
OPDATERING 30-03-2024: Begge Matchday Hospitality-muligheder til Derby d. 1. april er udsolgt.