Viktor Claesson og Cornelius Olsson

Cornelius Olsson: Vi får en lang lørdag

Det bliver en lang lørdag for vores unge talenter, der skal med Danmark til EM-slutrunde i Nordirland, for turen går fra Østrig til Danmark og direkte videre med U19-landsholdet til Nordirland, hvor den første kamp venter på tirsdag.

”Vi flyver fra Salzburg lørdag middag og lander i Roskilde ved 13.30-tiden, og så tager vi direkte til Kastrup lufthavn og støder til de andre og flyver med til Nordirland senere lørdag,” fortalte Cornelius Olsson efter Plzen-kampen, hvor han fik det sidste kvarter i stedet for Munashe Garananga.

Som tidligere fortalt skal seks F.C. Københavnere med til Nordirland, og udover Cornelius er det Emil Højlund, Hjalte Bidstrup, Thomas Jørgensen, Tristan Andrew og Alexander Simmelhack. Alle har været med i A-holdets opstart, og kun Simmelhack var ikke med i Østrig.

Cornelius er optimist på landsholdets vegne, trods en svær lodtrækning.

”Puljen ser jo lidt tough ud med Frankrig, Spanien og Tjekkiet, men der er to hold, der går videre, og vi går 100 % efter at blive nummer et.”

”Jeg tror godt, vi kan tage den. Vi har et godt hold, selv om der er kommet nogle afbud, men de er blevet erstattet godt, og nu må vi så se, hvordan det udvikler sig derovre,” siger Cornelius, der ligesom Hjalte og Tristan endnu ikke har fået U19-landsholdsdebut, men spillet en del kampe på U17- og U18-landsholdene.

Programmet
Danmarks kampe i gruppe B kan ses på DR2 og på uefa.com:

Ti. 16. juli, 16.30 Danmark-Spanien
Fr. 19. juli, 16.30 Danmark-Frankrig
Ma. 22. juli, 20.00 Danmark-Tyrkiet

I gruppe B mødes Norge, Italien, Ukraine og Nordirland.

To. 25. juli Semifinaler (gruppevinderne mod nummer to i den anden gruppe) + playoff mellem nr. 3 i de to grupper
Sø. 28. juli, kl. 20.00 Finale