Gruppeinddeling til Q3-lodtrækning i Conference League
I dag trækker UEFA lod til 3. kval.runde i Conference League og har her til morgen lavet denne gruppeinddeling, som begrænser mulighederne for hvem vi kan trække, hvis vi eliminerer FCB Magpies i 2. kval.runde.
Vores modstander bliver i givet fald vinderen af en af disse kampe i 2. kval.runde:
PFC Zire (Aserbajdsjan) - FAC DAC 1904 Dunajska Streda (Slovakiet)
FC St. Gallen (Schweiz) - FC Tobol (Kazakhstan)
Sumqayit FK (Aserbajdsjan) - Fehérvár FC (Ungarn)
FC Banik Ostrava (Tjekkiet) - FC Urartu (Armenien)
Eller taberen af en af disse kampe i Europa League's 2. kval.runde
FC Sheriff (Moldova) - IF Elfsborg (Sverige)
Panathinaikos FC (Grækenland) - PFC Botev Plovdiv (Bulgarien)
Kampterminerne for 3. kval.runde er torsdag den 8. og torsdag den 15. august.