Se herreholdets nye udebanetrøje for 24/25
Herreholdets nye udebanetrøje er hyldest til havnebyen København
Vi kan nu præsentere F.C. Københavns nye adidas udebanetrøje, som herreholdet vil bære, når de kæmper for klubben og byen på udebane i Danmark og Europa i 2024/25-sæsonen.
En FCK-Blå hyldest til København
Den FCK-blå farve er tilbage som primær farve på udebanetrøjen, hvilket den også var på vores allerførste udebanetrøje i 1992/93-sæsonen - og senest 25 år efter den første trøje på jubilæumstrøjen i 2017.
Sammen med den blå farve danner bølgemønsteret på trøjens front en hyldest til verdens bedste by og det blå byrum i den stolte, gamle havneby, der også er repræsenteret i vores nyligt præsenterede våbenskjold.
Trøjen kommer på banen første gang på søndag kl. 18, når vi møder Sønderjyske Fodbold på udebane.
Find trøjen i FCK Fanshop
Den nye trøje kan nu købes i FCK Fanshop i Parken samt på fckfanshop.dk. Er du sæsonkortholder, abonnent eller FCK+ abonnent, så husk dine 10% rabat.
Voksentrøjerne koster 749,- kroner, mens børnetrøjerne koster 549,- kroner. Spillertryk (ex. specialtryk) koster 100,- kroner.
Trøjen fås til herrer, kvinder og børn i disse størrelser:
- Voksen-model fra XS-XXXL
- Smal-model fra XXS-XXL
- Børne-model fra 8-14 år
- Mini-kit fra 1-6 år (kommer i løbet af august)