Nathan Trott

Fokus på Sønderjyske Fodbold

Velkommen tilbage i 3F Superliga til Sønderjyske, hvor de var 14 sæsoner i træk, inden de rykkede ned i foråret 2022.

Oprykningen glippede i første forsøg efter et tæt opløb med Hvidovre, men sidste sæson lykkedes det fin stil at vinde rækken foran AaB og med 15-20 point ned til de næste.

Siden sidst skiftede klubben i efteråret 2022 navn fra Sønderjysk Elitesport til Sønderjyske Fodbold, da fodboldafdelingen fik nye ejere og blev udskilt fra amerikansk ejede Sønderjysk Elitesport og etablerede sin egen administration. Dermed forsvandt det, man kaldte ”det kommercielle store E” i SønderjyskE, som altså nu hedder Sønderjyske Fodbold.

Sæsonstarten
Sønderjyske har de ikke fået det bedste Superligacomeback med nederlag i Silkeborg (0-1) og Aarhus (0-4) og et enkelt point hjemme mod Lyngby (1-1). Efter vores kamp på søndag venter to udekampe i Randers og Herning.

Resultatmæssigt var preseason ellers okay, og havde det ikke været for to sene mål af Birger Meling og Amin Chiakha, var de forblevet ubesejrede. Efter 2-2 mod Midtjylland og Hobro samt 0-0 mod Holstein Kiel, så smed de en 2-1-føring på Nummer 10 i de sidste minutter af den sidste testkamp inden sæsonpremieren, hvor de ellers gjorde et fint indtryk. Siden har de også spillet 1-1 mod St. Paulis U23-hold.

Magnus Mattsson
Birger Meling udligner på eks-FCK'eren Jakob Busk i træningskampen i juli. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Træneren og truppen
Det er cheftræner Thomas Nørgaards første Superliga-sæson med Sønderjyske, men han stod også i spidsen for Lyngby i 2017/18-sæsonen, hvor de tabte 1-5 i Parken, men slog os 3-1 i Lyngby. Siden var han et par år i B.93 og i efteråret 2022 assistent for Brian Priske i Sparta Prag, inden han overtog sønderjyderne i januar 2023.

Tilgange: Jakob Busk (Union Berlin), Hanza Akman (Galatasaray), Mikkel Hyllegaard (Middelfart), Mikkel Ladefoged (Næstved), Dalton Wilkins (Kolding IF), Mohamed Cherif (Ishøj IF), Ivan Djantou (KF Skënderbeu), Gustav Wagner (egne rækker), Alexander Lyng (Servette FC, leje)

Afgange: Jonas Dakir (Hobro), Troels Kløve (OB, lejeophør), Christoffer Remmer (kontraktudløb), Jonas Thorsen (kontraktudløb), Jacob Buus (kontraktudløb), Mads Hansen (kontraktudløb) og Emil Berggreen (kontraktudløb).

Indbyrdes statistik
Sønderjyske er det hold, FCK har det højeste pointsnit mod i Superligaen (af hold, vi har mødt mere end 10 gange). Kun én sejr har de hentet i 44 Superligakampe, og det var i Haderslev i november 2017 (3-1).

Siden vandt vi syv i træk i Haderslev, men senest blev det 1-1 i en regnvejrskamp i oktober 2021. Jeppe Simonsen bragte hjemmeholdet foran efter en halv time, men Pep Biel udlignede midt i 2. halvleg udlignede hjemmeholdets føring, som Jeppe Simonsen skabte efter en halv time. Det var Elias Jelerts debutkamp, og Jonas Wind sendte et straffe over mål i 88. minut.

Jonas Wind
Foto: Jan Christensen, FrontzoneSport