5.165 tilskuere til kvindernes første hjemmekamp
5.165 tilskuere mødte frem i Vanløse Idrætspark til kvindeholdets første hjemmekamp. Det rekordhøje fremmøde er næsten dobbelt så mange, som da herreholdet spillede sin første hjemmekamp den 1. juli 1992, og mere end ti gange højere end gennemsnittet i Gjensidige Kvindeligas grundspil sidste sæson. Den hidtidige rekord til en kvindekamp er 2.204 tilskuere.
“Det er en fantastisk dag for kvindefodbolden," siger direktør Jacob Lauesen.
"Vi er blæst bagover af den store opbakning, og det bekræfter os i, at der er nogle store perspektiver for F.C. København i kvindefodbolden."
"Vi kan se, at timingen er helt rigtig, og der er en kæmpe interesse for kvindefodbold. Den her start betyder så meget for os, og det er en stor dag for F.C. København. En historisk dag!"