Roberto Risnæs

Nederlag til U19-holdet i Haderslev

U19-holdet måtte se sig besejret 2-0 af Sønderjyske i sæsonens anden ligakamp lørdag eftermiddag, hvor trioen Waylon Renecke, Brandon Llana og Frederik Petersen fik deres U19-ligadebut.

"Det var overordnet set en dårlig præstation af os, hvor vi giver for mange chancer væk. Vi skaber en smule i 1. halvleg, men kommer kun frem til tre afslutninger i 2. halvleg, hvilket siger sig selv er for lidt. Vi skal også være bedre til at forsvare det lange spil, hvor modstanderne spiller dybt og løber på os. Men kredit til Sønderjyske, de spillede taktisk rigtigt godt i deres 5-3-2 og er kompakte og kloge, mens vi har noget at arbejde på," lyder det fra cheftræner Morten Bisgaard efter opgøret.

U19 indledte for tre uger siden efterårssæsonen med en 3-0-sejr i Aarhus.

Holdets næste kamp er næste lørdag den 21. september på hjemmebane, hvor OB kommer på besøg på Frederiksberg.


Lørdag den 14. september 2024, kl. 12.30 U19-liga
SØNDERJYSKE U19-F.C. KØBENHAVN U19 2-0 (0-0)
56.: 1-0 Anders Pedersen
63.: 2-0 Sebastian Larsen

Oscar Buur – William Glindtvad (71.: Tristan Panduro), Brandon Llana (56.: Graham Ankamafio), Waylon Renecke, – David Katlego (71.: Frederik Petersen), Jonathan Moalem, Tristan Andrew, Nicolai Blicher – Neo Jönsson, Roberto Risnæs Galdur Gudmundsson (56.: Liam West).

Ikke benyttet: Eliot Guindy, Sylvester Hildebrandt (Desuden udgik Hjalte Bidstrup af kamptruppen pga sygdom)