Truppen mod Elche CF
15 spillere er udtaget til søndagens træningskamp mod Elche CF.
Der er kickoff kl. 12.30 på Elches hjemmebane, hvor der ikke er adgang for tilskuere i dag, men du kan streame kampen i FCK-appen og på tv.fck.dk med et FCK+ abonnement, eller hvis du har sæsonkort, kort- eller billetabonnement.
2 Kevin Diks
4 Munashe Garananga
15 Marcos Lopez
19 Amin Chiakha
21 Theo Sander (GK)
22 Giorgi Gocholeishvili
31 Alex Rúnarsson (GK)
34 Waylon Renecke
36 William Clem
48 Hunor Vajk Németh
49 Liam West
50 Roberto Risnæs
52 Viktor Dadason
53 Neo Jönsson
58 Hjalte Bidstrup
Hovedparten af de spillere, som var i aktion i lørdagens kamp mod Silkeborg IF, er ikke med.
Her følger en status på de spillere, som lige nu døjer med skader, eller er på vej retur fra skader. Alle skader er estimater, og tidshorisonterne kan ændre sig løbende.
Oliver Højer er desværre blevet ramt af en skade og står foran en operation. Mere information bliver delt, når han er blevet opereret.
Elias Achouri har haft sin første fulde træning med holdet og forventes at kunne indgå i træningskampen mod AGF på lørdag.
Andreas Cornelius har fået en skade på træningslejren og er ukampdygtig i 2-5 uger.
Mohamed Elyounoussi følger planen og forventes klar til kampen mod Heidenheim.
Rasmus Falk er stadig i gang med sin genoptræning, og han begynder at træne med holdet de kommende uger.
Roony Bardghji følger sit program og forventes klar til mesterskabsspillet.
Lukas Lerager har døjet med mindre problemer, og der tages ingen chancer. Han forventes at være til rådighed omkring den første kompetitive kamp.
Nicolai Boilesen forventes at være skadesfri en gang i løbet af foråret.
Oscar Buur er som tidligere fortalt ude med en skade i hånden de kommende 10-12 uger.