
Kampdag: Chelsea-FCK
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Det er tredje gang, vi spiller på Stamford Bridge - hvilke tre andre europæiske udebaner har vi besøgt tre eller fire gange mod samme modstander? (Det er OK, hvis du bare husker/gætter de tre klubber)
2. Der er endnu et stadion, vi har spillet på tre gange, men mod tre forskellige klubber! Den er svær, men gæt enten landet, byen, stadionet eller klubberne. Og du får lidt mere hjælp: vi vandt alle tre kampe.
3. Hvilke tre nordmænd har spillet flest FCK-kampe?
4. Hvilken Premier League-klubs hjemmebane ligger tættest på Stamford Bridge?
5. Der er syv London-klubber i Premier League, men kun to i Championship - hvilke?

>> Husk du kan se kampen på Carlsberg Away Days
Mødested
FCK-fans mødes fra ca. kl. 12 lokal tid på The Rocket, JD Wetherspoon, Putney Wharf, Brewhouse Lane. Vi har endnu ikke info om fælles afgang/march til Stamford Bridge.
Chelseas trupstatus
Cole Palmer, Reece James and Christopher Nkunku bliver "monitoreret" inden aftenens returkampen, sagde Enzo Maresca på Chelseas pressemøde onsdag eftermiddag. De har døjet med sygdom de seneste dage og trænede først med i dag.
Malo Gusto, som blev skadet I Parken, er stadig ikke klar, og det gælder også langtidsskadede Marc Guiu, Nico Jackson og Noni Madueke.
Maresca blev selvfølgelig spurgt om keeper-situationen, men havde endnu ikke bestemt sig for, om Filip Jørgensen eller Robert Sánchez står i aften.

Korte facts
Thomas Delaney kan spille sin FCK-kamp nr. 275, hvis han kommer på banen i aften. 60 af dem har været europæiske kampe, og i den nuværende trup har kun Rasmus Falk spillet flere (82 europæiske).
Kun Dame N'Doye og César Santin har scoret flere mål i europæiske kampe end Kevin Diks. Den hollandske straffe-ekspert er oppe på 10 mål, det samme som Jonas Wind. Kevin har scoret seks af dem på straffe, Jonas scorede fem.
Vi spiller i aften sæsonens turneringskamp nr. 41 - det er vores 16. europæiske kamp, og desuden har vi spillet 21 i 3F Superliga og fire i pokalen.
Rumænske dommere
Dommer: Radu Petrescu
Linjedommere: Radu Ghinguleac og Mircea Mihail Grigoriu
Fjerde dommer: Andrei Chivulete
VAR & A-VAR: Cătălin Popa og Marcel Birsan
Radu Petrescu var fjerdedommer, da vi spillede ude mod Bate Borisov tilbage i juli 2010.
Det var en af seks europæiske kampe, hvor vi har haft rumænsk dommer - det havde vi i øvrigt også senere på efteråret i hjemmekampen mod Barcelona. Senest var da Istvan Kovacs dømte vores hjemmekamp mod Rakow i august 2023.
Kort og karantæner
Karantæne: Marcos Lopez
Karantænefare: Ingen (advarsler nulstilles til kvartfinalerne)
TV
Du kan se kampen på Disney+
Svar på kampdagsquiz
1. Amsterdam Arena (Ajax) i 2001, 2006, 2017. City of Manchester Stadium (Man. City) i 2009, 2022, 2024. Jan Breydelstadion (Club Brugge) i 2008, 2012, 2014, 2016
2. Natsionalen Stadion Vasil Levski: mod Levski Sofia i 1998, mod Ludogorets i 2017 og mod CSKA Sofia i 2018.
3. Brede Hangeland 107, Mohamed ELyounoussi 84 og Tom Høgli 74. (Herefter følger Erik Mykland 65, Christian Grindheim 57 og André Bergdølmo 53)
4. Fulham FC
5. Queens Park Rangers og Millwall
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, uefa.com, chelseafc.com)