1-1 i Farum

1-1 i Farum

En underholdende og ganske velspillet affære endte med pointdeling, trods stor overvægt i spil og chancer til de danske mestre, der havde chancer nok til at afgøre det.

Københavnerne dominerede store dele af 1. halvleg og havde også halvlegens klart bedste muligheder, men Pavlovic skød forbi, og Falks blev reddet af Runarsson med en fodparade.

Efter pausen fortsatte gæsterne trykket, og Falk var tæt på igen, inden nordsjællænderne kom foran ved Marcondes, da Robin måtte give retur på et forsøg fra Lobotka.

Kort efter var Santander dog på pletten, da Falk opsnappede en fejlaflevering og spillede ham fri, og den sidste halve time blev nærmest ét langt tryk på FCN-målet og flere gode tilbud - størst til Santander, men Runarsson nåede fornemt at afværge.


Søndag den 26. februar 2017, kl. 16.00 i Alka Superligaen. 23. runde
FC NORDSJÆLLAND-F.C. KØBENHAVN 1-1 (0-0)
55.: 1-0 Emiliano Macondes
57.: 1-1 Federico Santander
3.716 tilskuere. Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen

Holdet:
31 Robin Olsen – 22 Peter Ankersen, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 5 Erik Johansson, 3 Ludwig Augustinsson – 17 Kasper Kusk (58. :24 Youssef Toutouh), 6 William Kvist, 8 Uros Matic, 33 Rasmus Falk (82.: 16 Jan Gregus) – 23 Andrija Pavlovic (67.: 11 Andreas Cornelius), 19 Federico Santander

Ikke benyttet: 1 Stephan Andersen, 2 Tom Høgli, 20 Nicolai Boilesen, 26 Jores Okore