14. semifinale på 24 sæsoner
06/04 2016 13:35
Det er 14. gang F.C. København har nået semifinalerne i pokalturneringen, og foreløbig er det gået godt 10 gange, mens vi kun har misset finalen tre gange. Historietimen på FCK.DK er dykket ned i arkiverne.
Generelt
Man siger ofte, at det er en fordel at starte på udebane, fordi man så kan afgøre det på hjemmebane med egne fans i ryggen. Starter man hjemme, har man til gengæld mulighed for (nærmest) at afgøre det hele med en storsejr, Og hvis returkampen går i forlængelse, får man i øvrigt en halv time ekstra, hvor udemål tæller dobbelt, og det kan også være en lille fordel.
Anyway, i år starter vi hjemme for 10. gang af 14 mulige, og vores pokalhistorie fortæller:
Generelt
Man siger ofte, at det er en fordel at starte på udebane, fordi man så kan afgøre det på hjemmebane med egne fans i ryggen. Starter man hjemme, har man til gengæld mulighed for (nærmest) at afgøre det hele med en storsejr, Og hvis returkampen går i forlængelse, får man i øvrigt en halv time ekstra, hvor udemål tæller dobbelt, og det kan også være en lille fordel.
Anyway, i år starter vi hjemme for 10. gang af 14 mulige, og vores pokalhistorie fortæller:
- De 9 gange vi er startet hjemme, er vi gået videre 7 gange
- De 4 gange vi er startet ude, er vi gået videre 3 gange
Lad os tage en kort gennemgang af alle semifinaler:
1992-93 OB (0-2 hjemme, 2-1 ude)
På mål af bl.a. den nuværende FCM-træner Jess Thorup vandt OB 2-0 i det første opgør, der blev spillet på Gentofte Stadion og skulle vise sig at blive Mark Strudals sidste i FCK-trøjen. Han blev så utilfreds med at starte på bænken, at han inden længe blev løst fra sin kontrakt efter blot fem optrædender. Vi har i øvrigt aldrig siden tabt en semifinale med to mål, og det blev da også for svært at indhente i returopgøret i Odense, som vi dog vandt 2-1 på to mål af Martin Johansen.
1994-95 AaB (2-0 hjemme, 0-0 ude)
Mål af Christian Lønstrup og Per Frandsen gav løverne et tilsyneladende komfortabelt forspring i det første opgør, men det blev et sandt nordjysk bombardement i returkampen, og kun en fantomkamp af Per Poulsen betød, at vi klarede skærene og kvalificerede os til vores pokalfinale.
1996-97 Silkeborg (1-1 ude, 2-1 hjemme)
I Silkeborg udlignede Henrik "Store" Larsen et kvarter før tid, efter den senere FCK'er Bora Zivkovic havde bragt jyderne foran i 1. halvleg. Kampen var i øvrigt den første, hvor Antti Niemi ikke stod på mål efter 45 kampe i træk siden debuten i efteråret 1995. På grund af en skade overtog Karim Zaza tjansen. I returkampen førte Silkeborg indtil 20 minutter før tid, men så udlignede Morten Falch og i en hektisk slutspurt sørgede Martin Johansen seks minutter før tid for, at kampen ikke gik i forlænget spilletid.
1997-98 Ikast (4-1 hjemme, 5-1 ude)
Året efter at vi havde slået Ikast 2-0 i finalen mødtes vi igen, og de overbevisende cifre snyder måske en smule, for det stod faktisk 1-1 i den første kamp indtil 17 minutter før tid. Men med tre scoringer af Martin Biil, David Nielsen og Carsten Hemmingsen var returkampen mest en formalitet, hvilket også kan aflæses af tilskuertallet på 711, hvoraf små 100 stykker kom fra København: For en sikkerheds skyld scorede vi dog denne gang tre mål allerede i den første halve time!
2001-02 Esbjerg (1-0 hjemme, 0-0 ude)
Peter ”32” Møller afgjorde det første, chancefattige opgør efter 34 minutter, og i en taktisk betonet returkamp var vi tættest på den scoring, der aldrig kom. Men det var tilstrækkeligt i det, som vores udsendte referent beskrev som en "optimalt gennemført semifinale i Hans Backes drejebog" mens Erik Mykland og Christian Poulsen angiveligt gennemførte mindst én maraton hver på midtbanen.
2003-04 OB (3-1 hjemme, 4-2 ude)
Álvaro bragte os foran på straffe i starten, men Mwape Miti udlignede kort før pausen på et mål, som kun lige sneg sig over målstregen. I 2. halvleg afgjorde Lars Jacobsen (der på grund af skader var rykket op på venstre midt!) samt Peter Christiansen imidlertid til københavnsk 3-1-sejr. Returkampen blev spillet blot fire dage efter vi havde været i Odense og banke fynboerne hele 4-0 i Superligaen, og da først eks-OB’eren Morten Bisgaard havde bragt os foran efter 20 minutter, var finalepladsen så godt som sikret. Og det endte i øvrigt med, at vi for første gang vandt både pokal og mesterskab!
2004-05 Brøndby (0-1 ude, 2-2 hjemme)
Der var ikke meget der lykkedes for os i det første opgør, som Morten Skoubo afgjorde 12 minutter før tid, da han passerede Benny Gall. Håbet levede dog stadig, men gassen gik lidt af ballonen, da Skoubo bragte BIF foran kort før pausen. Álvaro tændte et lille håb med sin udligning, men da Elmander små 20 minutter før tid spillede Kahlenberg fri til 2-1-scoring var det hele afgjort, selv om Janne Saarinen fik udlignet fem minutter før tid. I øvrigt finnens eneste scoring for Byens Hold.
2006-07 Lyngby (3-2 ude, 4-0 hjemme)
Dette forår var Lyngby godt på vej op i Superligaen igen efter deres store nedtur med tvangsnedrykningen i 2002, men selv om de gjorde en god figur i det første opgør, var klasseforskellen for stor i et forår, hvor vi viste stor styrke og med 4-0 i returkampen noterede den tiende sejr i træk. Ugen efter sikrede vi mesterskabet ude i Brøndby som det første hold, der sikrede titlen fire runder før slut.
2007-08 Esbjerg (0-1 hjemme, 2-2 ude e.f.s.)
Et hovedstød af Murcy midt i 2. halvlegen gav Esbjerg fordel efter det første opgør, hvor Sionko var tættest med et skud på overliggeren. Returkampen dominerede vi massivt, men vandt kun 1-0 på et mål af Zanka midt i 2. halvleg. Esbjerg fik udlignet i forlængelsen, men en Grønkjær-scoring til 2-1 sendte løverne på finalekurs med flest udebanemål. I en dramatisk afslutning med flere gode FCK-chancer lykkedes det alligevel Jesper Lange at udligne efter et hjørne i allersidste minut, så det blev en lang og bitter tur hjem fra det vestjyske…
2008-09 Nordvest FC (4-0 ude, 2-1 hjemme)
Mens Brøndby og AaB trak hinanden i den ene semifinale, var heldet med os, da vi blev parret med danmarksserieholdet fra Holbæk, der som ventet ikke kunne stille meget op. Både Wiland og Delaney fik officiel debut i det første opgør, som vi uden problemer vandt klart efter at begge hold endda havde tilladt sig at brænde straffe. Og selv om gæsterne chokstartede i PARKEN med scoring i første minut, var der aldrig tvivl om hverken sejren eller det samlede avancement. Og for anden gang endte sæsonen med The Double efter en pokalfinalesejr over AaB.
2011-12 SønderjyskE (1-0 hjemme, 3-4 ude)
Mustafa Abdellaoue gav os en tidlig føring, men de formstærke sønderjyder var en hård nød at knække, og det blev ved de 1-0. Alt tegnede lovende i returkampen, da N’Doye bragte os foran efter et lille kvarter, men så tog pokker ved sønderjyderne, og ved pausen førte de 3-1 og lignede en finalist. Et nyt N’Doye-mål gav dog os en ny fordel, men kort efter blev det 4-2, og så var vi igen hårdt presset. Seks minutter før tid punkterede Santin dog de sønderjyske pokaldrømme, da han blev hægtet i feltet og selv udnyttede straffesparket. Dramaet var dog ikke slut, og SønderjyskE ramte bl.a. overliggeren, men røg altså ud på udebanemål.
2013-14 FC Nordsjælland (1-0 hjemme, 1-1 ude)
En chancefattig affære i PARKEN blev afgjort af et Jens Stryger-selvmål efter et Pierre Bengtsson-frispark. FCN tog tidligt teten i returkampen, som heller ikke bød på mange chancer, men efter en times tid vi det vigtige og – skulle det vise sig - afgørende udebanemål, da Igor Vetokele headede bolden ind til 1-1.
2014-15 Esbjerg (1-1 hjemme, 1-0 ude)
Det lignede længe et spørgsmål om sejrens størrelse efter et tidligt føringsmål af Toutouh, men van Buren udlignede ud af ingenting og helt vanvittigt måtte vi nøjes med 1-1. Returkampen blev udsat på grund af trafikproblemer på Fyn, så vores fans nåede først frem langt inde i 1. halvleg. Spændingen var dog intakt, og Esbjerg pressede på efter pausen og kunne også sagtens have vundet, men et Ludwig-frispark 10 minutter før tid sikrede endnu en københavnsk finaleplads.
1992-93 OB (0-2 hjemme, 2-1 ude)
På mål af bl.a. den nuværende FCM-træner Jess Thorup vandt OB 2-0 i det første opgør, der blev spillet på Gentofte Stadion og skulle vise sig at blive Mark Strudals sidste i FCK-trøjen. Han blev så utilfreds med at starte på bænken, at han inden længe blev løst fra sin kontrakt efter blot fem optrædender. Vi har i øvrigt aldrig siden tabt en semifinale med to mål, og det blev da også for svært at indhente i returopgøret i Odense, som vi dog vandt 2-1 på to mål af Martin Johansen.
1994-95 AaB (2-0 hjemme, 0-0 ude)
Mål af Christian Lønstrup og Per Frandsen gav løverne et tilsyneladende komfortabelt forspring i det første opgør, men det blev et sandt nordjysk bombardement i returkampen, og kun en fantomkamp af Per Poulsen betød, at vi klarede skærene og kvalificerede os til vores pokalfinale.
1996-97 Silkeborg (1-1 ude, 2-1 hjemme)
I Silkeborg udlignede Henrik "Store" Larsen et kvarter før tid, efter den senere FCK'er Bora Zivkovic havde bragt jyderne foran i 1. halvleg. Kampen var i øvrigt den første, hvor Antti Niemi ikke stod på mål efter 45 kampe i træk siden debuten i efteråret 1995. På grund af en skade overtog Karim Zaza tjansen. I returkampen førte Silkeborg indtil 20 minutter før tid, men så udlignede Morten Falch og i en hektisk slutspurt sørgede Martin Johansen seks minutter før tid for, at kampen ikke gik i forlænget spilletid.
1997-98 Ikast (4-1 hjemme, 5-1 ude)
Året efter at vi havde slået Ikast 2-0 i finalen mødtes vi igen, og de overbevisende cifre snyder måske en smule, for det stod faktisk 1-1 i den første kamp indtil 17 minutter før tid. Men med tre scoringer af Martin Biil, David Nielsen og Carsten Hemmingsen var returkampen mest en formalitet, hvilket også kan aflæses af tilskuertallet på 711, hvoraf små 100 stykker kom fra København: For en sikkerheds skyld scorede vi dog denne gang tre mål allerede i den første halve time!
2001-02 Esbjerg (1-0 hjemme, 0-0 ude)
Peter ”32” Møller afgjorde det første, chancefattige opgør efter 34 minutter, og i en taktisk betonet returkamp var vi tættest på den scoring, der aldrig kom. Men det var tilstrækkeligt i det, som vores udsendte referent beskrev som en "optimalt gennemført semifinale i Hans Backes drejebog" mens Erik Mykland og Christian Poulsen angiveligt gennemførte mindst én maraton hver på midtbanen.
2003-04 OB (3-1 hjemme, 4-2 ude)
Álvaro bragte os foran på straffe i starten, men Mwape Miti udlignede kort før pausen på et mål, som kun lige sneg sig over målstregen. I 2. halvleg afgjorde Lars Jacobsen (der på grund af skader var rykket op på venstre midt!) samt Peter Christiansen imidlertid til københavnsk 3-1-sejr. Returkampen blev spillet blot fire dage efter vi havde været i Odense og banke fynboerne hele 4-0 i Superligaen, og da først eks-OB’eren Morten Bisgaard havde bragt os foran efter 20 minutter, var finalepladsen så godt som sikret. Og det endte i øvrigt med, at vi for første gang vandt både pokal og mesterskab!
2004-05 Brøndby (0-1 ude, 2-2 hjemme)
Der var ikke meget der lykkedes for os i det første opgør, som Morten Skoubo afgjorde 12 minutter før tid, da han passerede Benny Gall. Håbet levede dog stadig, men gassen gik lidt af ballonen, da Skoubo bragte BIF foran kort før pausen. Álvaro tændte et lille håb med sin udligning, men da Elmander små 20 minutter før tid spillede Kahlenberg fri til 2-1-scoring var det hele afgjort, selv om Janne Saarinen fik udlignet fem minutter før tid. I øvrigt finnens eneste scoring for Byens Hold.
2006-07 Lyngby (3-2 ude, 4-0 hjemme)
Dette forår var Lyngby godt på vej op i Superligaen igen efter deres store nedtur med tvangsnedrykningen i 2002, men selv om de gjorde en god figur i det første opgør, var klasseforskellen for stor i et forår, hvor vi viste stor styrke og med 4-0 i returkampen noterede den tiende sejr i træk. Ugen efter sikrede vi mesterskabet ude i Brøndby som det første hold, der sikrede titlen fire runder før slut.
2007-08 Esbjerg (0-1 hjemme, 2-2 ude e.f.s.)
Et hovedstød af Murcy midt i 2. halvlegen gav Esbjerg fordel efter det første opgør, hvor Sionko var tættest med et skud på overliggeren. Returkampen dominerede vi massivt, men vandt kun 1-0 på et mål af Zanka midt i 2. halvleg. Esbjerg fik udlignet i forlængelsen, men en Grønkjær-scoring til 2-1 sendte løverne på finalekurs med flest udebanemål. I en dramatisk afslutning med flere gode FCK-chancer lykkedes det alligevel Jesper Lange at udligne efter et hjørne i allersidste minut, så det blev en lang og bitter tur hjem fra det vestjyske…
2008-09 Nordvest FC (4-0 ude, 2-1 hjemme)
Mens Brøndby og AaB trak hinanden i den ene semifinale, var heldet med os, da vi blev parret med danmarksserieholdet fra Holbæk, der som ventet ikke kunne stille meget op. Både Wiland og Delaney fik officiel debut i det første opgør, som vi uden problemer vandt klart efter at begge hold endda havde tilladt sig at brænde straffe. Og selv om gæsterne chokstartede i PARKEN med scoring i første minut, var der aldrig tvivl om hverken sejren eller det samlede avancement. Og for anden gang endte sæsonen med The Double efter en pokalfinalesejr over AaB.
2011-12 SønderjyskE (1-0 hjemme, 3-4 ude)
Mustafa Abdellaoue gav os en tidlig føring, men de formstærke sønderjyder var en hård nød at knække, og det blev ved de 1-0. Alt tegnede lovende i returkampen, da N’Doye bragte os foran efter et lille kvarter, men så tog pokker ved sønderjyderne, og ved pausen førte de 3-1 og lignede en finalist. Et nyt N’Doye-mål gav dog os en ny fordel, men kort efter blev det 4-2, og så var vi igen hårdt presset. Seks minutter før tid punkterede Santin dog de sønderjyske pokaldrømme, da han blev hægtet i feltet og selv udnyttede straffesparket. Dramaet var dog ikke slut, og SønderjyskE ramte bl.a. overliggeren, men røg altså ud på udebanemål.
2013-14 FC Nordsjælland (1-0 hjemme, 1-1 ude)
En chancefattig affære i PARKEN blev afgjort af et Jens Stryger-selvmål efter et Pierre Bengtsson-frispark. FCN tog tidligt teten i returkampen, som heller ikke bød på mange chancer, men efter en times tid vi det vigtige og – skulle det vise sig - afgørende udebanemål, da Igor Vetokele headede bolden ind til 1-1.
2014-15 Esbjerg (1-1 hjemme, 1-0 ude)
Det lignede længe et spørgsmål om sejrens størrelse efter et tidligt føringsmål af Toutouh, men van Buren udlignede ud af ingenting og helt vanvittigt måtte vi nøjes med 1-1. Returkampen blev udsat på grund af trafikproblemer på Fyn, så vores fans nåede først frem langt inde i 1. halvleg. Spændingen var dog intakt, og Esbjerg pressede på efter pausen og kunne også sagtens have vundet, men et Ludwig-frispark 10 minutter før tid sikrede endnu en københavnsk finaleplads.
