15 år siden i dag: Gense Hjaltes guldmål mod Brøndby
18. juni 2003 vil for mange FCK-fans altid stå som en helt særlig dag. Det var nemlig på denne dato, at Hjalte Nørregaard dukkede op tæt under mål og scorede til 1-0 på Brøndby Stadion - dybt inde i dommerens tillægstid.
Inden kampen - næstsidste spillerunde - var situationen den, at vi skulle have tre point med fra derbyet for at rykke forbi Brøndby i toppen af tabellen. Hjaltes mål sikrede os de tre point og muligheden for at spille guldet hjem i sidste spillerunde mod AGF. Her kom Hjalte såmænd også på tavlen i kampen, som vi vandt sikkert med 4-1.
I dag, 18. juni 2018, er det præcis 15 år siden, at Hjalte scorede sit mål, skabte et gyldent minde for livet og gav Brøndby Stadion et nyt navn - Hjalte Park. Gense målet og jublen i videoen over artiklen.