18 dage til pokalen

18 dage til pokalen

Der var en del interesserede tilskuere, der havde fundet vejen frem til onsdagens træning på Jens Jessens vej. Spillerne gik i gennem et varieret træningspas med blandt andet footwork og masser af boldspil.

 

Efter den sædvanlige opvarmning gennemførte spillerne øvelser med hurtigt footwork og så var det tid til lidt 4-kædes træning, indlæg og afslutninger før spillerne til sidst fik en gang 11 mod 11. Michael Gravgaard sidder fortsat over på grund af hans problemer med lysken, mens Morten Nordstrand stadigvæk døjer med lidt betændelse i akillessenen. Begge spillere rapporterer dog om klar fremgang.

 

FCK.DK fik en kort snak med Niclas Jensen som virkede skarp og oplagt ved dagens træning:

 

- Vi skal have den sidste form på plads, og vi har tre træningskampe tilbage, men jeg føler mig i god form og jeg synes det ser godt ud.

 

I morgen er der træning igen klokken 10.00 og fredag er der så træningskamp mod Viking på Nummer 10 klokken 14.30.

 

 

En glad Grønkjær efter dagens træning...

 

Peter Nielsen giver instruktioner...

 

 

Silberbauer morer sig - formentlig over et eller andet Jesper Christiansen har sagt...

Fotos: FCK.DK / Charles Maskelyne