Amin Chiakha

2-2 mod Basaksehir

To mål af indskiftede Amin Chiakha sikrede løverne det ene point i en kamp, hvor Basaksehir scorede på to store forsvarsfadæser.

Københavnerne startede fint og skabte et par farlige situationer i Basakeshir-feltet, men efter 26 minutter betød en for kort tilbagelægning fra Gabriel, at Philippe Keny fik en friløber, som han udnyttede til at bringe Basaksehir foran.

Først i slutningen af halvlegen formåede lagde vi for alvor tryk på dem, og Diks var tæt på at heade en dødbold ind, og Mattsson havde også en skudchance.

Efter pausen fortsatte vi, hvor vi slap lige inden pausen, og lagde et massivt tryk på Basaksehir.

Det første kvarter var nærmest et langt powerplay, men trods masser af vilje og energi, kom vi ikke til afgørende muligheder.

20 minutter før tid tændte Amin Chiakha håbet, da han udlignede kort efter, at han havde afløst Andreas Cornelius, som tidligere kom ind, men udgik igen.

Men spillet var dårligt sat igang igen, før Piatek bragte Basaksehir foran efter en ny københavnsk forsvarsfadæse.

I en intens og hektisk afslutning slog Amin til igen, da han syv minutter før tid headede et perfekt Lopez-indlæg i nettet til 2-2, og det blev også slutresultatet foran 23.070 tilskuere i Parken.