2-3-nederlag i første testkamp
Sæsonen blev indledt med en ganske udmærket træningskamp mod FK Partizan fra Beograd, der har været i gang et stykke tid og allerede spillet to træningskampe. Det kan lyde som en dårlig undskyldning, når man har tabt, så lad os retfærdigvis sige, at de manglede deres to topscorere fra sidste sæson, Djurdjevic og Leonardo – men i Dorđe Jovanović havde de en effektiv afslutter, som to gange huggede til, da chancen bød sig.
Og chancer var der egentlig ikke så mange af i opgøret, hvor vi helt efter planen spillede med to forskellige hold i de to halvlege. Kun Stephan var udset til at spille hele kampen, og det var også den eneste grund til, at Robin ikke behøvede klæde om i dag, for Kim Christensen var klar, hvis der skulle blive behov.
De tre nye, Thomsen, Sotiriou og Bengtsson, startede alle inde i 1. halvleg og gjorde det hver især udmærket efter omstændighederne. Men selvfølgelig mangler der lidt endnu, og det ville næsten have været mærkeligt andet.
Serberne havde den første reelle afslutning efter bare tre minutter, men afsluttede lige på Stephan Andersen i målet nede foran den eneste rigtige tribune på stadion, der sjovt nok var en endetribune. Og der var ganske pænt besøg med tanke på at det var et serbisk og dansk hold, der havde sat hinanden stævne i den lille slovenske flække Odranci.
Siden styrede vi begivenhederne ganske fornuftigt, men efter et kvarter var det alligevel serberne, der tog teten efter en kontra, hvor et indlæg ikke blev clearet langt nok væk. Andenbolden blev hurtigt sendt ind i feltet igen, og her var Jovanovic først på den, tæmmede den med låret og sparkede den resolut ind i det modsatte hjørne uden chance for Stephan.
Siden så man dog ikke meget til Partizan-offensiven, og efter tyve minutter begyndte vi så småt at lægge pres på med et par hjørnespark i træk, og det sidste blev clearet lige ud til kanten af feltet, hvor de havde været så letsindige at lade William stå helt udækket. Han kvitterede ved at hamre kuglen op i krogen med et tørt hug og fejrede det med et tørt grin. Kaptajnen Kvist var på tavlen!
Siden skete der strengt taget ikke ret meget i de to felter, og uden at dominere voldsomt havde vi fint fat i spillet og havde flere tilløb til gode angreb.
Efter pausen blev der som planlagt sendt næsten et helt nyt hold på banen, og kun Stephan og Boilesen var gengangere – Boile rykkede dog fra midterforsvaret ud på venstrebacken. Det var ventet, at Partizan også ville skifte kraftigt ud, men de trak den et kvarters tid, og derfor fik de også bedst fat i spillet i 2. halvleg og bragte sig foran, da Amankwaa mistede bolden på midten og Kosovic smart splittede forsvaret med en flad stikning til Jovanovic, der køligt satte den under Stephan til 2-1.
Kort før der var spillet en time, var han tæt på at lave hattrick, men denne gang parerede Stephan fint fra nært hold. Kort efter kom deres masseudskiftninger, og så var det vores tur til at profitere af de mange rokeringer – selv om vi også foretog en enkelt mere, der sendte Amankwaa ned på venstre back i stedet for Boilesen og Røjkjær ind på kanten. Stille og roligt fik vi fat i spillet igen, og det var ikke helt uretfærdigt, at Verbic kunne udligne med 20 minutter igen. Der skulle dog en serbisk forsvarsfadæse til, da den unge Markovic headede forbi sin egen keeper, så Verbic havde tomt mål – om end vinklen var meget spids, men han fik fint listet bolden over målstregen til stor glæde for det slovenske publikum.
Men med godt et kvarter splittede Partizan igen vores forsvar med en flad stikning, denne gang til Danilo Pantic, der passerede Stephan til slutcifrene 3-2.
Næste opgave venter på søndag, og her får vi også mulighed for at se Michael Lüftner i aktion. Han stødte til truppen i dag og var på stadion for at se kampen med sine kommende holdkammerater, og selv om det kun er blevet til et par dages ferie efter U21-EM skulle vi hilse og sige, at han føler sig frisk og glæder sig til at komme i gang for de danske mestre.