Nathan Coe skifter til Randers FC
13/08 2009 17:54
F.C. København og Randers FC er blevet enige om en transfer af de danske mestres australske målmand Nathan Coe. 24-årige Coe skifter til kronjyderne med øjeblikkelig virkning.
- Nathan Coe har været et rigtig godt bekendtskab i F.C. København, men det er heller ikke nogen hemmelighed, at Nathan ønsker mere spilletid. Derfor er vi glade for at alle parter er nået til enighed om et skifte til Randers FC, og vi ønsker Nathan al mulig held og lykke i fremtiden, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.
Nathan Coe har spillet syv officielle kampe for F.C. København.