25 år siden: Derbysejr da guldet glippede på Vestegnen
Inden sidste runde i sæsonen 94/95 var der fornyet spænding om mesterskabet, efter Brøndby i næstsidste runde slog AaB 2-1 hjemme og kom á point med dem. Aalborgensernes målscore var dog ni mål bedre, så de skulle "bare" vinde hjemme over AGF, som kæmpede med Silkeborg om bronzemedaljerne.
Der var enorm interesse, inden det afsluttende Derby i Parken, hvor vi hurtigt besluttede at sætte alle pladser i forsalg. Selv om TV2 sendte direkte fra både Parken og Aalborg, kom der hele 36.623, hvilket var rekord for både FCK og Superligaen. Vores hidtidige rekord var 34.285 til Milan-kampen i efteråret 1993, og i Superligaen havde vi 26.679 hjemme mod Silkeborg i juni 1994.
Behersket Brøndby-optimisme
Men optimismen var behersket i Brøndbylejren, der ikke var begejstrede for at slutte af mod netop FCK.
”Selvfølgelig spiller vi vores chance, men vi er som bekendt ikke forvænte med sejre over netop F.C. København,” sagde Brøndby-træner Ebbe Skovdahl til Berlingske.
”FCK har en vis evne til at tage sig sammen, når de møder os,” sagde Mogens Krogh i Politiken. ”Det er jo ikke lige sagen, at vi skal møde dem i den sidste altafgørende kamp. Selv når vi har spillet klart bedre end dem, har vi alligevel været i taberens rolle.”
Inden kampen oplevede men lidt af et særsyn, idet vores fans overrakte afskedsgaven til Brøndbys Henrik Jensen, og at Brøndbyfans overrakte blomster til Per Poulsen, der også spillede sin afskedskamp. Det ser vi næppe igen, og i øvrigt er det efterhånden længe siden, man har placeret et Derby i sidste spillerunde!
Surmulende Strudal svinede Skovdahl
Det begyndte godt for de blågule, for efter kort tid blev den unge Ebbe Sand, der startede inde i Superligaen for kun sjette gang, spillet helt fri i feltet af Henrik Jensen, men tog et for langt træk, så Per Poulsen nåede at prikke bolden fra ham.
Imens sad en surmulende Strudal på Brøndbybænken og tænkte sit, og efter kampen tænkte han højt i Ekstra Bladet: ”Jeg kan kun ryste på hovedet over, at Ebbe Skovdahl i en kamp, hvor nerverne ville give en meget afgørende rolle, gav unge Ebbe Sand chancen fra starten.” Strudal, der selv kun fik det sidste kvarter, fortalte også, at han "ledte efter en klub i udlandet, der kan give mig to gode år, så jeg kan score kassen.” Herefter ville han gerne tilbage til Brøndby, ”men så håber jeg, at Ebbe Skovdahl er væk”. Skovdahl blev, og Strudal skiftede til Næstved.
Brøndbys guldhåb led hurtigt et knæk
Kort efter den missede Sandkasse brød jublen ud blandt FCK-fansene, da stadionspeakeren annoncerede, at Erik Bo Andersen efter bare halvandet minuts spil havde bragt AaB foran 1-0 mod AGF! Det lagde samtidig en dæmper på den blå-gule tribunehær, der havde håbet at slutte dagen med en guldfest på Vestegnen.
”Jeg opfattede det nok, som om det et øjeblik slog os ud af stilen, da vi i højttalerne hørte, at AaB hurtigt var kommet foran. Men vi havde tid nok til at komme tilbage i kampen, så det skal i hvert fald ikke være nogen undskyldning for, at vi tabte,” sagde Kim Vilfort bagefter.
Snart forduftede Brøndbys indledende dominans, og vi tog mere og mere, selv om tempoet var adstadigt og intensiteten ikke scorede højt på Derbyskalaen. Men vores spillere virkede i modsætning til gæsterne tændte og opsatte på at slutte sæsonen af med en sejr, men trods mange udmærkede opspil, kneb det med de sidste afleveringer.
"Den ambitiøse højhus-middelmådighed over for den nyrige gullasch-arrogance"
Efter pausen lynede Michael Johansen med en flot flugter, der susede lige over Mogens Kroghs mål, og kampen udviklede sig efterhånden til... ja, hvorfor ikke bare citere Lasse Ellegaard i Information:
”I takt med, at FCK’s broderier i 1-2-kombinationer og bandespil afvekslende med temposkift til fløjene, i stigende grad lykkedes, blev Brøndby-spillerne mere og mere irriterede. Irritationen slog ud i aggression, spillerne gav hinanden fingeren, skubbede til hinanden, dommeren, Svend Erik Christensen, havde i perioder vanskeligheder med at holde hovedet koldt. Det var som om spillerne fra Vestegnen havde det svært med FCK-spillernes nonchalante overklassemanerer med hæl og tå, især for de lykkedes, og således afspejlede kampen meget præcist de rivaliserings-parametre, der tjenes penge på, nemlig Brøndbys arbejdsomme og ambitiøse højhus-middelmådighed over for den nyrige gullasch-arrogance, der er sindbilledet på FCK-fusionen.”
Sådan havde vi nok ikke selv udtrykt det, men... you get the point.
Fornemt Frandsen-lob afgjorde kampen
Efter en god times spil gik Ole Tobiasen med frem og prøvede at tackle sig igennem Brøndby-forsvaret, men i stedet gav Michael Johansen bolden videre til Per Frandsen, der driblede gennem Brøndby-bagkæden og elegant chippede bolden over Krogh, da han kastede sig ned i fødderne på ham.
Kort før det flotte solomål var Martin Johansen kommet på banen i stedet for Lønstrup, men ti minutter før tid fik han først en advarsel for at brokke sig og blev kort efter udskiftet med en småskade, så Morten Nielsen fik de sidste minutter.
Da var kampen efterhånden ved at fuse lidt ud, for Erik Bo havde lavet hattrick i Aalborg, så festen var allerede begyndt i det nordjyske, længe inden Jes Høgh øgede til slutcifrene 4-0.
I Parken havde Ole Bjur et kvarter før tid et nærgående forsøg, og en enkelt gang havde Brøndby også bolden i vores net, men det blev korrekt annulleret, fordi Dan Eggen forinden plantede hele albuen i Per Poulsens ansigt.
Småbold i superklasse
Med det som Berlingske kaldte ”Småbold i superklasse" holdt vi ellers spillet kørende, uden at Brøndby kom til meget mere, og ret beset var det ikke nogen specielt god kamp. Men vi gjorde vores til, at guldet ikke endte på Vestegnen, primært ved at undgå at tabe med de 13-0, som var nødvendige for at Brøndby gik forbi AaB - men for en sikkerheds skyld slog vi dem for fjerde gang i træk - og for ottende gang ud af de seneste ni Derbyer.
En lang og broget Superligasæson var slut, men som forsvarende pokalmestre skulle vi allerede ugen efter spille DHL Cup-finale mod AaB's mestre - på Brøndby stadion, såmænd. Så vores serie "For 25 år siden" er tilbage allerede om en uge med det allersidste kapitel om 94/95-sæsonen.
Søndag den 18. juni 1995, kl. 15.00 i Parken. Superliga-slutspil, 14. runde
F.C. KØBENHAVN-BRØNDBY 1-0 (0-0)
63.: 1-0 Per Frandsen
36.623 tilskuere. Dommer: Svend Erik Christensen.
Advarsler: Carsten V. Jensen og Martin Johansen, F.C. København.
F.C. København:
F.C. København: 1 Per Poulsen - 2 Ole Tobiasen, 17 Michael Mio Nielsen, 3 Diego Tur - 5 Lars Højer, 6 Christian Lønstrup (58.: 10 Martin Johansen) (81.: 14 Morten Nielsen), 12 Michael Giolbas, 8 Iørn Uldbjerg - 16 Carsten V. Jensen, 15 Per Frandsen, 11 Michael Johansen
Ikke benyttet: 18 Karim Zaza
Brøndby:
1 Mogens Krogh – 11 Kim Vilfort (75.: Mark Strudal), 4 Per Nielsen, 3 Dan Eggen, 5 Jens Risager - 2 Ole Bjur, 12 Henrik Jensen (70.: Allan Ravn), 7 Allan Nielsen, 8 Jesper Kristensen – 10 Ebbe Sand, 13 Bo Hansen.
Ikke benyttet: Claus Udengaard
- - - - - - - -
Ti minutters sammendrag fra FCK-Brøndby og lidt fra AaB-AGF:
