25 år siden: Martin Johansen i målhumør
Kort resumé
I vores faste "Ugen der gik" har vi de seneste uger set tilbage på "Ugen der gik for 25 år siden", og som man kunne læse i mandagens "Ugen der gik" udskiller vi fremover denne historiske del i en separat artikel.
Vi er i gang med klubbens allerførste sæson 1992-93 og med 8 runder igen, fører vi Superligaen 4 point foran OB. Dengang gav en sejr kun 2 point, og Superligaen var opdelt i et grundspil, hvor 10 hold i efteråret mødte hinanden hjemme og ude, og i foråret mødtes de 8 bedste igen hjemme og ude i slutspillet - altså ialt 32 kampe på en sæson.
Vi skal nu møde OB to gange med fire dages mellemrum: søndag den 2. maj hjemme i PARKEN i en Superliga-topkamp, og torsdag den 6. maj i Odense i returkampen i pokalsemifinalerne. Og for at komme på "omgangshøjde" med datoerne, ser vi også på Superliga-udekampen i Næstved søndag den 9. maj.
2. maj 1993: FCK-OB 3-1
Brian Kaus bragte os foran efter 10 minutter efter smukt bandespil med Michael Manniche og Morten Falch, og Kaus kom også i centrum efter en halv times tid, da OB's hard-hitter Brian Steen Nielsen trådte ham i skridtet efter en hård Kaus-tackling og blev smidt ud af dommer Svend Erik Christensen.
"Det var ikke med vilje, jeg ville springe over ham, men kom uheldigvis til at træde på ham," citerede Jyllands-Posten ham for, mens B.T. havde en noget anden version:
"Jeg rammer ham på vejen ned, og jeg må indrømme, jeg ikke gør meget for at undgå det. Og man ved jo, at den slags kan koste et rødt kort, så det var vel i orden."
I undertal levede OB højt på, at Lars Høgh havde en formidabel eftermiddag i PARKEN og reddede 5-6 oplagte målchancer fra et sprudlende FCK-mandskab med tvillingerne i stort spillehumør. Det var første gang i 18 kampe, de begge startede inde - det var ikke sket siden vi slog Frem 5-1 den 11. oktober. Martin var dog også ude den sidste måned af efteråret med en brækket tå. I foråret havde han mistet pladsen til Mark Strudal & Michael Manniche, og da Strudal røg ud igen, fik Søren Lyng chancen i et par kampe. Men nu fik Martin chancen, og den greb han ved at afgøre topkampen med to mål med få minutters mellemrum!
Vi skulle dog hen til de sidste 20 minutter, før afgørelsen faldt, og OB's Ulrik Petersen pyntede først på resultatet langt inde i overtiden - sikkert til Palle Petersens store raseri!
6. maj 1993: OB-FCK 1-2 (sammenlagt 3-2)
Fire dage senere var en 2-1-sejr i Odense ikke nok til indhente 0-2-nederlaget fra den første pokalsemifinale i Gentofte.
Vi dominerede spillet før pausen, omend OB kom til et par ganske udmærkede chancer, som Palle Petersen tog sikkert af. Til gengæld kom vi foran efter 37 minutter på et hovedstød af Martin Johansen, efter Kaus havde forlænget et langt Wegner-indkast. Efter pausen kom fynboerne mere med i spillet, og Alphonse Tchami udlignede efter fem minutter. Martin tændte dog nyt håb, da han opsnappede et Højer-frispark i OB-feltet og sparkede bolden fladt ind, men selv om vi stadig sad på spillet, kom vi ikke til afgørende chancer - og slap til gengæld nådigt, da Lønstrup nedlagte Lars Elstrup i feltet, uden at der blev straffe...
Jubel og pitch-invasion i Odense, men stor skuffelse i den københavnske lejr over at den mistede mulighed for at revanchere sidste sæsons pokalfinale-nederlag til AGF - dengang i skikkelse af B 1903.
9. maj 1993: Næstved-FCK 0-3
Superliga-forspringet var nu 6 point til OB og Brøndby (som havde indhentet fynboerne 2. pladsen), da vi skulle til Næstved. De havde kun vundet én ud af 12 kampe, siden de chokerede med at tilføje os sæsonens første nederlag i efteråret (3-0 i PARKEN), og de manglede også deres topscorer Søren Juel.
Men vi var ikke rigtigt i omdrejninger efter torsdagens kamp, så Benny Johansen havde travlt med at opildne spillerne fra sidelinjen. Heldigvis fik vi hjælp til en tidlig scoring, da Brian Flies tabte et Lars Højer-frispark (fra midt på Næstveds banehalvdel...) lige for fødderne af Manniche, der let kunne score. Og kort før den halve time snorksov Næstved-forsvaret på endnu et Højer-frispark, så Kaus kunne lægge bolden til rette for Martin Johansen, der øgede til 2-0.
Næstveds Michael Nonbo havde allerede raget et gult kort til sig midt i halvlegen, og ti minutter før pausen var den gal igen, da han nedlagde Michael Johansen, og så var det ud med endnu et gult kort. "Lige så snart de får bolden, prøver de at smide sig hele tiden. Jeg troede, Lars Gerner var lidt klogere," vrissede sagde Nonbo til TV2 med reference til dommeren - og de to røde...
Herefter skulle 2. halvleg bare overstås, men vi sløsede dog en del store chancer væk, og i stedet kunne hjemmeholdet have skabt spænding, hvis ikke Kaus havde reddet på stregen fra Jeppe Tengbjerg. I stedet blev Martin dobbelt målscorer for tredje gang på en uge, da han syv minutter før tid snød en offside-fælde og strøg alene igennem på Uldbjergs fremlægning og chippede bolden over Flies.
3-0 lyder overbevisende, men det var præstationen ikke. Men det var nok, og vi holdt forspringet på seks point og tilmed med en målforskel, der 10 hhv. 13 mål bedre end forfølgernes.
Det så ikke så tosset ud... vi manglede stadig langtidsskadede profiler som Ivan Nielsen og Pierre Larsen, men tvillingerne var begyndt at trylle!