25 år siden: Mestre efter 3-2 i Brøndby
I vores ugentlige serie "For 25 år siden" er vi nået til det første store klimaks i klubbens historie: Dagen hvor vi sikrede os det allerførste mesterskab i vores allerførste sæson. Søndag den 13. juni 1993 vandt vi 3-2 i Brøndby, og dermed var sagen klar!
Som du har kunnet læse de seneste uger, var vores forspring på førstepladsen blevet mindre og mindre. Ugen inden braget i Brøndby tabte vi 0-2 ude til det andet tophold, OB, men heldigvis snublede Brøndby samtidig med et 0-4-nederlag hjemme mod bundholdet Lyngby.
I denne næstsidste runde, hvor vi tog til Brøndby, skulle OB til Aalborg, og stillingen inden kampene var
1. FCK 30 p. (+9)
2. OB 29 p. (+5)
3. Brøndby 28 p. (+13)
I dag ved vi alle, hvordan det endte, men spoler vi 25 år tilbage, var det faktisk sindssygt spændende og nervepirrende med alle mulige scenarier. I sidste runde skulle vi møde AaB hjemme, OB skulle møde Silkeborg hjemme, og Brøndby skulle til Næstved. Vi var altså tvunget til at vinde i Brøndby, hvis vi selv skulle afgøre det på sidste spilledag - men med OB-nederlag i Aalborg kunne vi altså sikre guldet definitivt med en sejr i Brøndby.
Det gjorde vi - men det holdt hårdt!
Ole Bjur bragte Brøndby foran efter et kvarter, men Iørn Uldbjerg udlignede, og Martin Johansen bragte os foran 2-1 efter en halv time. Det var stillingen efter en 1. halvleg, som Brøndby dominerede klart, men hvor de brændte masser af chancer. De fortsatte med et kraftigt pres efter pausen, og efter en time udlignede Morten Bøhme Nielsen.
På det tidspunkt stod det stadig 0-0 mellem AaB og OB, selv om fynboerne havde domineret kampen klart og burde have været foran med et par mål. Men alt var stadig muligt i den vanvittige slutstrid. Men godt et kvarter før tid bragte Peter Møller AaB foran, og så lugtede vi for alvor guld. Med en bedre målscore end OB, kunne vi måske nøjes med uafgjort hjemme mod AaB i sidste runde.
Men ak, OB's Alphonse Tchami udlignede i Aalborg, og så var vi lige vidt. Men aalborgenserne - der "kun" havde æren at spille for - fightede sig flot tilbage i kampen. Samtidig fik Brøndby udvist Brian Jensen for sit andet gule kort, og i de sidste fem minutter af kampen i Aalborg kom AaB på både 2-1 (Jan Pedersen) og 3-1 (Peter Møller igen).
Et FCK-mål mod Brøndbys ti mand ville altså gøre os til mestre - mens et Brøndby-mål ville sende dem op på 2. pladsen med en mulighed for at gå forbi os på sidste spilledag.
Og det var langt fra slut i Brøndby! Langt inde i Peter Mikkelsens tillægstid sparkede Michael Manniche bolden over tomt mål, og i den anden ende var Ole Bjur tæt på at komme helt fri, inden Lønstrup greb ind. Men til aller-allersidst kombinerede Michael og Martin Johansen sig gennem Brøndby-forsvaret, og Martin sparkede kuglen fladt forbi Mogens Krogh til 3-2.
At "jublen brød løs i FCK-lejren" er en mild underdrivelse! Det var den vildeste forløsning efter en fuldstændig eventyrlig fodboldkamp, der - når man også tager AaB-OB med i ligningen - var noget af det mest højdramatiske, man havde været vidne til i mange år.
Inde i omklædningsrummet blev mesterskabet i første omgang fejret med sodavand, indtil man fik fremskaffet noget øl og champagne. Og cheftræner Benny Johansen fik lige en tur under bruseren:
Senere fortsatte festlighederne i Pejsesalen på KB's anlæg, hvor en del fans var mødt op for at hylde deres helte.
Vores første sæson var snart til ende, men der manglede stadig en hjemmekamp mod AaB, som ikke havde nogen betydning for medaljefordelingen. Den blev på sin vis også historisk, men det ser vi på i næste uges udgave af "For 25 år siden"!
Pressen skrev om Brøndby-FCK-kampen (og bemærk at tilskuertallet senere blev opjusteret til 18.270):
Politiken
"De 17.464 tilskuere, der satte rekord til en Superligakamp, blev beriget med den formentlig bedste danske fodboldkamp nogensinde. En kamp, der bare havde det hele, og blev spillet på alle de yderste tangenter i følelsesregistret. Det var simpelthen bare forrygende og fejende flot og fantastisk og fremragende..."
Berlingske Tidende
"FCK blev dansk mester efter en bragende flot kamp, der havde alt hvad fodboldhjertet kan begære: fem mål, tempo, intensitet, lækre detaljer, seks advarsler, én udvisning - og en fremragende kulisse med godt 17.000 tilskuere."
Jyllands Posten
"17.464 tilskuere sidder uhjælpeligt fastspændt i spændingens mentale skruestik, mens dette fascinerende og eksplosive drama rullede over grønsværen med en intensitet og en dramatisk effekt uden sidestykke i nyere dansk turneringsfodbold."