Vores kampe mod OB
| Kampe | V | U | T | Målscore | |
| I alt | 84 | 40 | 23 | 21 | 127-96 |
| Hjemme | 43 | 21 | 15 | 7 | 71-46 |
| Ude | 41 | 19 | 8 | 14 | 56-50 |
Siden Ståle vendte tilbage i august 2013, har vi mødt OB 14 gange. Vi har vundet 11 gange og blot tabt tre kampe. Det eneste negative ved den statistik er, at de tre nederlag var i Odense. Vi tabte for øvrigt 0-1 i alle tre nederlag - men det er også de hyppigste sejrscifre i Odense siden Ståle kom tilbage:
- 09.03.14 1-0 til FCK
- 31.08.14 1-0 til FCK
- 01.03.15 1-0 til OB
- 30.08.15 1-0 til OB
- 08.05.16 1-0 til FCK
- 23.10.16 3-0 til FCK
- 15.10.17 1-0 til OB
Mange tætte kampe mod OB gennem årene
60 af vores 84 kampe – ca. 71 % - er enten endt uafgjort eller vundet med et enkelt mål:
Den ene kamp, der blev vundet med fem mål, tåler også et gensyn! Det var i Telia Parken i 2010, hvor et hattrick af Santin samt scoringer af Vingaard og N’Doye sikrede vores største sejr over OB.

Videoen afspilles fra YouTube
Accepter marketingcookies for at se den her.
Vi har relativt svært ved at score mod OB
De mange 0-0 og 1-0-resultater gør dog ikke OB-kampene til vores mest målfattige. Der er i snit scoret 2,7 mål pr. kamp, og det er på niveau med vores kampe mod AaB, FC Nordsjælland og Randers FC. Blandt de nuværende Superliga-hold har Brøndby-kampene været vores mest målfattige med et snit på 2,3 mål pr. kamp.
Derimod er OB et af de hold i den nuværende Superliga, vi selv har scoret færrest mål mod - 1,5 pr. kamp. Kun mod Brøndby er vores snit lavere med 1,3 (og de har selv scoret 1,1 mål i snit mod os).
OB har til gengæld i snit scoret 1,1 mål pr. kamp mod os, og det er faktisk mange. I den nuværende Superliga overgås det kun af FC Midtjylland, der i snit har scoret 1,3 mål mod os.