AaB er kommet godt fra start i foråret
AaB kom godt fra start i foråret
AaB sluttede efteråret med kun én sejr i seks kampe (4-0 hjemme over AC Horsens), men er kommet godt fra start i det nye år med 2-0 ude over Silkeborg og 3-2 hjemme over Brøndby.
Efteråret var generelt op og ned, og f.eks. tabte AaB de næste tre kampe, efter de slog os 1-0 i Aalborg den 1. september. Oversigten viser sejre, uafgjorte og nederlag i de enkelte måneder:
Juli 1-1-1
August 2-0-2
September 1-0-3
Oktober 3-0-0
November 1-1-1
December 0-2-1
Februar 2-0-0
Nordjyderne er derfor langt fra sikre på en plads i slutspillet, for med fire runder igen ligger de nr. 6 og har kun tre point ned til de nærmeste forfølgere fra Randers FC og Lyngby.
Udover vores kamp mangler AaB at møde Lyngby hjemme, Esbjerg ude og AGF hjemme. Desuden har de, ligesom os, Sydbank Pokalen at tænke på, hvor vi mødes onsdag kl. 18.30 i Aalborg.
AaB Superliga-facts
AaB har, også ligesom os, lukket flere mål ind før pausen end efter pausen:
AaB: 14 før, 12 efter
FCK: 15 før, 9 efter
Tre af målene er lukket ind på straffespark eller direkte på frispark, men her adskiller de sig fra os, for vi har ikke lukket mål ind fra disse distancer
AaB har selv scoret et enkelt direkte på frispark, mens vi ikke har scoret nogen. Begge hold har scoret fire mål på straffe.
Til- og afgange
AaB havde et relativt stille transfermarked i vinter, hvor Robert Kakeeto kom tilbage fra lejemål i Helsinki IFK, og Wessam Abou Ali blev udlejet til Vendsyssel FF. Men som bekendt endte Mikkel Kaufmann med at skifte til hovedstaden allerede inden forårssæsonen i stedet for først til sommer.
Mikkel var på banen i 17 af AaB’s 20 kampe i efteråret, og han scorede 7 mål og er p.t. delt AaB-topscorer med Lucas Andersen. Men som det så ud lige efter Celtic-returkampen, er han tvivlsom til de kommende kampe mod hans gamle holdkammerater.
Truppen
Målmand Jakob Rinne er den eneste, der har fuld spilletid i alle AaB’s 22 Superligakampe. Desuden har Kristoffer Pallesen været på banen hver gang, men kun 18 gange fra start. Jores Okore og Patrick Olsen er startet inde 21 gange, men har hver misset en enkelt kamp.
I AaB’s seneste kamp, 3-2-sejren over Brøndby, havde Kasper Kusk karantæne, og de startede med:
10 Lucas Andersen (anf.), 21 Patrick Olsen, 9 Tom van Weert
3 Jakob Ahlmann, 8 Iver Fossum, 16 Magnus Christensen, 6 Kristoffer Pallesen
24 Mathias Ross Jensen, 5 Jores Okore, 26 Rasmus Thelander
1 Jakob Rinne
>> Find din plads til AaB-kampen her
Golden Facts - præsenteret af Unibet Der har været over 4.5 kort i 5 af AaBs seneste 6 kampe F.C. København har fået over 6.5 hjørnespark i 4 af deres seneste 5 kampe Spil med omtanke. |