FCK-fans på vej til Parken

Adgangsforhold til Derby 2. påskedag

2. påskedag indleder vi Mesterskabsspillet med et brag, når Brøndby IF gæster Parken til sæsonens tredje Derby.

Kampen er udsolgt, og vi anbefaler derfor alle at komme i god tid før kickoff kl. 14.00.

Der en række særlige adgangsforhold, som alle bedes være opmærksomme på.

Før kampen
Brøndby-fans ankommer via Gunnar Nu Hansens Plads til D-tribunen. Alle andre (både gående og cyklister) skal anvende Øster Allé, uanset hvilken tribune, man har plads på. Det vil ikke være muligt at ankomme via Gunnar Nu Hansens Plads,

VIP-gæster i bil og andre køretøjer med parkeringstilladelse til Parkens område kan stadig køre ind fra Gunnar Nu Hansens Plads.

Efter kampen
Ved afgang fra Parken efter kampen, skal FCK-fans (både gående og cyklister) forlade Parken ad Øster Allé, og vi anbefaler at gå mod Trianglen.

Det vil ikke være muligt for FCK-fans at forlade området via Gunnar Nu Hansens Plads.

Biler, der har parkeret på Parkens område, kan køre ud via Gunnar Nu Hansens Plads, når Politiet tillader udkørsel.


Brøndby-fans
Brøndby-fans er placeret på D-tribunen og skal ankomme og forlade Parken via Gunnar Nu Hansens Plads.

Skærpet sikkerhedszone m.m.
For at forhindre voldelige sammenstød indfører Københavns Politi en midlertidig, skærpet strafzone omkring Parken.

Samtidig har Parken fået et påbud om, at udeholdets fans skal tilbageholdes på stadion i op til en time efter kampen.

Så snart Københavns Politi vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, får de tilbageholdte tilskuere lov til at forlade Parken.

Den skærpede strafzone gælder i tidsrummet den 1. april fra kl. 8.00 til kl. 22.00. Den medfører, at straffen kan stige til det dobbelte for visse typer af kriminalitet begået i zonen – det gælder blandt andet vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Den skærpede strafzone omfatter følgende område: Trianglen – Blegdamsvej - Frederik V’s Vej – Edel Sauntes Allé – Nørre Allé – Lyngbyvej – Australiensvej – Sankt Kjelds Gade – Jagtvej – Østerbrogade.

Det meddeler Politiet i en pressemeddelelse, som du kan læse i sin fulde ordlyd her.