adidas & F.C. København Away Jersey 23/24

Sæsonen 2023/24 er skudt i gang, og derfor glæder det F.C. København i samarbejde med adidas at præsentere sæsonens nye udebanetrøje. Sammen med adidas har vi ladet os inspirere af den livlige og mangfoldige kultur i København og kulissen på tribunen – på såvel hjemme- som udebane.

Livlige farvekombinationer & mønstre
Trøjen er designet af adidas, der har fundet inspiration i kulturen i København og den fantastiske kulisse, som fans af F.C. København skaber, uanset hvor vi spiller:

”Den livlige farvekombination af klubbens farver, sort, blå, rød og hvid, samt særlige designelementer tager inspiration i den energi og kulisse, som fansene bringer til tribunerne – i Parken og på udebane”, fortæller Neil McDonald, GTM Manager hos adidas Football.

Kulturen omkring København har ligeledes givet inspiration til det iøjnefaldende, nye design:

”Byens eklektiske blanding af arkitektur, kunst og mode har inspireret designet og resulteret i en iøjnefaldende trøje. De særprægede mønstre og modige farvekombinationer hylder ligeledes den livlige atmosfære på Københavns gader og forener moderne æstetik med traditionelle elementer”, uddyber Neil McDonald.

15 mesterskaber: et æresmærke for de få
En central del af trøjens design er de tre ikoniske stjerner, der er placeret over logoet. Hver stjerne symboliserer fem mesterskaber og skaber en stærk påmindelse om vores klubs langvarige succes og dominans i den bedste danske fodboldrække.

Det er et æresmærke, som kun få klubber kan bære, og det fungerer som en konstant kilde til inspiration for mere succes for alle F.C. Københavnere.

Glæder du dig også til at se den nye trøje i aktion, skal du ikke vente ret længe – vi spiller nemlig i den allerede i aften mod Breidablik.

 

Find den i FCK Fanshop
Vores nye udebanetrøje fra adidas kan lige nu købes i FCK Fanshop i Parken og på fckfanshop.dk. Husk dine 10% rabat (samt evt. eCash), hvis du har sæsonkort eller abonnement.

Voksentrøjerne koster i år 749,- kroner, mens børnetrøjerne fortsat koster 549,- kroner. Spillertryk (ex. specialtryk) koster 100,- kroner.

Trøjen fås til både herrer, kvinder og børn i følgende størrelser:

  • Voksen-model fra XS-XXXL
  • Kvinde-model fra XXS-XXL
  • Børne-model fra 8 år-14 år
  • Mini-kit fra 1-6 år (lander i august)

>> Køb din trøje her