AaB venter i Aalborg

AGF kan ryge under stregen

STREGEN ER KOMMET TÆTTERE PÅ 
Da Superligaen gik på juleferie var AGF noteret for 22 point og lå på 8. pladsen, dog kun tre point foran Esbjerg fB på 11. pladsen. Den 8. plads er – med FC Vestsjællands enlige point fredag aften - nu blevet til en 10. plads, og der er kun to points forspring ned til Viborg FF på 11. pladsen og yderligere to point ned til SønderjyskE. 

Faktisk kan AGF ligge under stregen når Kenn Hansen fløjter opgøret i gang, for søndag klokken 14 møder Randers FC hjemme Viborg FF, og skulle det her lykkes for Viborg FF at snuppe alle tre point, så vil de overhale AGF i tabellen. 

AGF har på det seneste ikke ligefrem scoret mål på samlebånd, faktisk har de ikke scoret i deres seneste tre Superligakampe, der er blevet tabt 0-3 til Esbjerg fB, 0-1 til FC Nordsjælland og 0-1 til Randers FC. 

I den forgangne weekend blev det som sagt til et 0-1 nederlag til Randers FC. Kampen bød på nogle chancer til begge hold, men ind ville bolden ikke – altså indtil det 88. minut, hvor sent indskiftede Ronnie Schwartz dukkede op og sendte bolden ind bag Emil Ousager i AGFs mål. Et dyrt pointtab for AGF, for med de tre point til Randers FC indhentede og passede de AGF i tabellen. 

AGF’S TRUP 
Følgende trup er udtaget til kampen mod F.C. København: Emil Ousager, Thomas Hagelskjær, Johan Lædre Bjørdal, Alexander Juel Andersen, Arthur Sorin, Anders Kure, Mikkel Kirkeskov, Hjalte Nørregaard, Danny Olsen, Martin Jørgensen, Jens Jønsson, Osama Akharraz, Kasper Povlsen, David Devdariani, Casper Sloth, Jesper Lange, Mate Vatsadze og Marcus Solberg. 

FACTS OM AGFS MÅLSCORING 
AGF har scoret 33 Superligamål i denne sæson. De er fordelt på Søren Larsen (6 mål), Casper Sloth (5), Osama Akharraz (4), Danny Olsen (4 mål), Jesper Lange (4), Davit Devdariani (2), Alexander Juel Andersen (2), Mate Vatsadze (1), Petri Pasanen (1), Arthur Sorin (1), Jens Jønsson (1), Kasper Povlsen (1) og Hjalte Bo Nørregaard (1). 

De 33 mål er fordelt på 11 mål i 1. halvleg og 22 mål efter pausen.

Der er scoret 46 mål mod AGF, fordelt på henholdsvis 25 og 21 før og efter pausen. 

STRAFFESPARK, KORT, SELVMÅL OG CLEAN SHEETS [ SUPERLIGAEN ] 
Tildelte straffespark til AGF: 0 
Straffespark begået af AGF: 4 (scoret på 3) 
Selvmål lavet af AGF: 1 (Mikkel Kirkeskov) 
Selvmål AGF har nydt godt af: 0 
Røde kort til AGF -spillere: 2 (Frans Dhia Putros og Anders Kure)
Clean sheets AGF: 3 

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com