Ailton: Dejligt at se dem gå ind

Ailton: Dejligt at se dem gå ind

Ailton Almeida: Det var da dejligt at se dem gå ind

- Jeg havde en god position i feltet ved begge mål, og en god timing – og det var dejligt at se dem gå ind. Både mig selv, og de andre angribere, har misset nogle chancer oppe foran, så derfor var det godt med nogle angriber mål i dag. Jeg havde da gerne scoret hattrick, men det vigtigste er de tre point. Vi har haft nogle gode træningspas i landskampspausen, fået trænet en masse afslutninger, og jeg synes da også vi i dag periodevis spiller noget rimeligt godt fodbold.


William Kvist: Det var godt at få mål fra angriberne

- Det var godt at få mål fra angriberne, og Ailton er jo bare hvor han skal være i dag. Vi forsøgte alt hvad vi kunne, men vi mister bolden for nemt og det bliver lidt for ofte noget indianerbold. Det var dog rart at lukke kampen så tidligt i 2. halvleg, men ros til Randers for spilmæssigt at være godt med – men de kommer ikke frem til nogen chancer.


Zdenek Pospech: Vi får de tre point, og det var godt!

- Synes ikke det var så godt i dag, og det synes jeg nogen gange det har været efter en landskampspause – men vi får de tre point, og det var godt! Det var vigtigt at Ailton scorede to mål – og selv var jeg også tæt på, men det skal så også siges, at mit skud på overliggeren var en aflevering, og ikke et skudforsøg.


Martin Vingaard: Vi er tilbage på rette spor

- Vi får tre point og er tilbage på rette spor, og så får vi jo mål af en angriber. Det var vigtigt for os at vinde, så jeg er godt tilfreds. Vi kunne dog godt være kommet på 2-0 lidt før, men vi kommer jo frem til mange afslutninger, så der er rigtig mange positive ting at tage med fra dagens kamp.