Ailton: Uafgjort er et fair resultat

Ailton: Uafgjort er et fair resultat

Ailton Almeida: Uafgjort er et fair resultat

- Jeg havde gerne scoret ved min første berøring, jeg får et godt touch, men desværre så blokeres skuddet. Jeg synes ikke det ene hold var meget bedre end det andet i dag, så 0-0 er vel et fair resultat – eller uafgjort er et fair resultat, for den kunne ligeså vel være blevet 1-1.


William Kvist: Blokerede skud og halve indlæg

- Det var fair nok at den blev uafgjort. Vi får sat spillet bedre i gang i 2. halvleg, og får presset dem godt, men de har også deres chancer på kontra. Selv får vi ikke skabt de helt store chancer, det bliver mest til blokerede skud og halve indlæg.


Mathias Zanka Jørgensen: Det er os der bør vinde

- Ingen tvivl om at Fall er en af de farligste angribere. Han er stærk og teknisk god, og man skal være over ham hele tiden for at holde ham væk fra chancer. Men i dag er det de to forsvar der vinder, i og med den bliver 0-0. Jeg synes vi spiller en god kamp, og selvom OB også har nogle chancer, så synes jeg nu altid at det er os der bør vinde.


Niclas Jensen: Dejligt at spille igen

- Det var dejligt at spille igen, men jeg kunne da godt mærke at jeg ikke har spillet så meget. At jeg skiftes ud er Ståles beslutning, men jeg synes det gik godt – og vores presspil i dag var også godt. OB er giftige på kontraer, men jeg synes vi var tæt på, vi skulle are have været lidt skarpere rent offensivt.


Hjalte Nørregaard: Retfærdigt nok at den ender 0-0

- Jeg synes vi prøvede at vinde, og vi kom frem til det rigtige antal chancer, men vi manglede lige det sidste. Det var en kamp med fuld knald på og en meget intens dyst. Defensivt får vi slettet det lidt skidte indtryk fra torsdagens kamp, og offensivt får vi lagt et godt pres på dem – specielt i 2. halvleg. Det var en tæt kamp der bølgede frem og tilbage, men det er nu retfærdigt nok at den ender 0-0