Allbäck: Et par dejlige dage
Jesper Grønkjær
- Jeg kaster mig efter en bold og mærker noget i baglåret, men jeg ved
ikke, om det er en voldsom krampe eller en fiber, det må de næste dage
vise. Det er ikke en gammel skade, der er sprunget op.
Michael Gravgaard
- Jeg synes vi vinder fortjent, vi er en tand skarpere end OB efter
pausen, og det første mål giver lige det ro og overskud, vi behøver. I
pausen talte vi om, at OB havde fået for meget initiativ i 1. halvleg,
så vi ville ud og have fat igen, og det fik vi også.
Morten Nordstrand
- Jeg bliver klart revet i skulderen i 1. halvleg (af Anders Møller Christensen, red.), men jeg ved ikke, om jeg var inde i straffesparksfeltet, eller om det var lige uden for. Men dommeren så det åbenbart slet ikke.
Marcus Allbäck
- Det var dejligt at score i onsdags, da vi kvalificerede os til EM og
så komme tilbage og score igen i dag i en afgørende kamp. Det er godt
slået ind af Grønkjær, og jeg prøver at sætte den så yderligt som
muligt, og det må man jo sige lykkedes. Jeg har endnu en stor chance
lidt senere, men det er fantastisk taget af Onyszko - men det siger man
jo altid, når man har brændt.