Andel er den første 5. Main Partner i klubbens historie

Med nyheden om partnerskabet med Andel runder F.C. København et skarpt kommercielt hjørne, idet der aldrig før har været fem Main Partnere i klubbens historie.

Attraktive at arbejde sammen med
Den kommercielle platform er stærkere end nogensinde før, og det skyldes blandt andet, at klubbens samlede rækkevidde er enorm, at der er flere tilskuere, at der er flere seere, at der er flere følgere, og at F.C. København er førende på data i Superligaen.

”Når vi på den her måde kan løfte vores kommercielle formåen, skyldes det ikke mindst engagementet fra de mange fans og følgere, som holder af F.C. København. Den store interesse for klubben skaber en stærk platform og gør os meget attraktive at arbejde sammen med, så det er også en stor cadeau til alle F.C. Københavnere, at vi nået hertil,” siger F.C. Københavns kommercielle direktør, Mikkel Grove Lindsted.

Stort stykke arbejde bag
F.C. København har nu fem partneraftaler, der alle ligger i toppen i Superligaen, og det er lykkedes på baggrund af en bred indsats på tværs af hele klubben.

”Vi har arbejdet meget systematisk med at optimere vores kommercielle platform i en årrække, og vi har forberedt muligheden for et femte partnerskab i et par år, så der ligger et stort stykke arbejde bag denne udvikling. Vi kan konstatere, at F.C. Københavns brand er stærkere end nogensinde, og vi er meget stolte af, at Andel vil være med på denne rejse,” siger Mikkel Grove Lindsted.

I de kommende uger vil hovedparten af metrostationerne i hovedstaden klart og tydeligt signalere det nye partnerskab med Andel.

>> Læs mere om det strategiske energipartnerskab her

>> Læs også: Andel bliver Main Partner for kvindeholdet