Arbejdet med nyt 3 netværk i Parken i fuld gang
Ved årsskiftet gik partnerskabet ”Parken – Connected by 3” i luften, og det nye netværk er klar i Parken i løbet af foråret 2022.
Teknologivirksomheden GlobalConnect er medpartner på den tekniske løsning, og deres opsætning af netværket i Parken er i fuld gang. Målet er at skabe et netværk, der er på højeste internationale niveau og løfter den digitale oplevelse i Parken markant.
Vi løfter brugeroplevelsen allerede i foråret
”Vi er kommet godt fra land med opsætningen af det nye netværk i Parken," siger direktør Jacob Lauesen, som er direktør i Parken og F.C. København.
"Det er en meget stor og kompliceret operation, for vi har meget høje fælles ambitioner, men vi kommer til at holde vores løfte om, at brugeroplevelsen vil blive løftet meget allerede her i foråret."
"Udviklingen sker i tre faser, hvor fase et, der dækker en enkelt tribune, vil være klar i løbet af den næste måned. Optimalt set til landskampen mod Serbien, mens alle faser er færdige inden sommer,” siger Jacob Lauesen.
Flere unikke, digitale oplevelser
Målsætningen er at mangedoble både hastigheden, antallet af brugere, der opnår den hastighed, samt dækningen på stadion.
”Målet er i fællesskab med Parken at skabe endnu flere unikke, digitale oplevelser for danskerne, når de besøger Danmarks nationalarena," siger Jesper Bennike, Executive Vice President Consumer and COO, fra 3.
"Omdrejningspunktet for ”Parken - Connected by 3” er, at vi sammen bygger et sublimt netværk, der gør, at man kan dele sin oplevelse i Parken med resten af Danmark i realtid. Det tager vi nu skridt mod en indfrielse af, så vi glæder os meget til at vi kan give alle gæster i Parken en bedre oplevelse snart.”
GlobalConnect
Hos GlobalConnect, der står for etableringen er 3 netværket, glæder man sig over at være langt med processen:
"Vi er i fuld gang med at etablere det nye netværk," siger Tue Marker fra Global Connect.
"Vi har sat barren højt, og på trods af bl.a. de globale udfordringer med levering af udstyr, er vi godt med."
"Målet er, at alle gæster i Parken vil kunne mærke markante forbedringer inden længe. Implementeringen sker trinvis, og den første tribune kan allerede om en måned mærke en stor forskel. Derefter følger de øvrige tribuner," siger Tue Marker.
- - -
Du kan læse mere om Parken - Connected by 3 her