Atiba har spillet sin sidste FCK-kamp
07/05 2010 19:09
Atiba Hutchinson kommer ikke i kamp mere i denne sæson. Dermed har vores canadiske midtbanespiller spillet sin sidste – i hvert fald i denne omgang – FCK-kamp, da han efter sommerferien skifter til hollandske PSV Eindhoven.
Fredag blev Atiba opereret i menisken – et mindre indgreb, men nok til at holde F.C. Københavns nummer 13 udenfor i de to sidste kampe.
Der bliver dog stadigvæk rig mulighed for at sige farvel til Atiba, da han naturligvis vil være til stede ved næste søndags guldfest i PARKEN mod SønderjyskE.