Atiba: Utroligt skuffet
Atiba Hutchinson:
- Jeg er selvfølgelig utrolig skuffet over at vi kun står med et point, efter sådan en kamp. Vi spillede virkelig godt og skabte masser af chancer, men i sidste ende spillede uheldet ind. Nordsjælland havde måske en eller to gode chancer i kampen, så jeg føler at de er meget heldige med at stå med et point. Med de chancer vi skabte, havde de nok stået med nul point en hvilken som helst anden dag.
Brede Hangeland:
- Vi scorer ikke rigtig på de mange muligheder vi kommer frem til og så er det typisk for sådan en kamp, at modstanderen laver et drømmehug der går ind, nærmest uden at have haft en chance i hele kampen. Grunden til at vi kun står med et point i dag, er at de har heldet og vi mangler det.
Michael Gravgaard:
- Vi får ikke udnyttet det enorme overtal af chancer vi har og det er nærmest tragikomisk kun at stå med et point efter denne kamp. Vi skal dog se positivt på det antal af chancer vi får skabt - vi får virkelig vist at vores offensiv er i stand til at skabe det nødvendige antal chancer. Desværre var det nærmest ligegyldig hvad vi gjorde, så kom der en eller anden og reddede bolden på stregen. Den her slags kampe kommer der altid én af på en sæson.
Ståle Solbakken:
- Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med resultatet, men jeg synes vi spiller en fantastisk første halvleg og bør nok være foran med nogle flere mål. I anden halvleg skaber vi stadig masser af chancer, selvom vi mister lidt facon på spillet. Så får de et mål på et drømmeskud, nærmest ud af ingenting og det er svært at gardere sig imod. Efter spil og chancer kunne vi dog uden problemer have vundet 5-1.