B1903- og KB-historie: Første B1903-guld for 100 år siden
I en ny serie på FCK.DK ser vi tilbage på nogle af de mange kampe, som vores moderklubber, B1903 og KB, har udkæmpet gennem årene.
Kampe kun åbne for klubmedlemmer
I maj 1920 var danskerne stadig mærkede af efterdønningerne af, at Christian X i marts havde fyret Zahle-regeringen og udløst den såkaldte påskekrise, men fodboldfolket havde sin egen krise, der ramte klubberne hårdt på pengepungen.
Nu havde man ellers lige fået 1. verdenskrig lidt på afstand, for selv om man godt kunne spille turneringskampe under krigen, så måtte man undvære Stævnekampene mod de stærke engelske hold, og dermed gik klubberne glip af store indtægter.
Som om det ikke var nok, så indførte Rigsdagen i oktober 1919 en forlystelsesskat på bl.a. fodboldkampe. DBU protesterede forgæves og tillod i stedet, at lokalunionerne lukkede sine kampe, så der kun var adgang for klubbernes aktive og passive medlemmer. Så slap man nemlig for skatten, og det øgede også klubbernes medlemstal, men opvejede slet ikke tabet af entréindtægter.
Nøgleopgør i tæt guldkamp
Sådan var situationen, da B1903 og KB mødtes i Københavns Idrætspark den 2. maj 1920 til en kamp, hvor KB i praksis kunne sikre mesterskabet med uafgjort, mens en B1903-sejr ville gøre dem til titelfavoritter. Inden kampen var topstillingen blandt de kun syv hold i KBU’s Mesterrække:
1. KB 14 point for 10 kampe
2. AB 13 point for 10 kampe
3. B.93 13 point for 11 kampe
4. B1903 12 point for 9 kampe
Bagefter manglede KB at hente to sikre point mod bundproppen KFUM, og derfor kunne de nøjes med uafgjort. B1903 manglede også KFUM og det andet bundhold ØB, så hvis de slog KB, var de meget tæt på klubbens første mesterskab.
Så var der AB, men de manglede Frem og B.93, som man ikke uden videre kunne regne med at besejre, hvilket de heller ikke gjorde.
Søndag den 2. maj burde byde på fint fodboldvejr med fuglefløjt og forårsfornemmelser, men i stedet vågnede københavnerne op til kold og blæsende heldagsregn. Derfor fandt kun ca. 2.500 klubmedlemmer regntøj, paraplyer og galocher frem og trodsede vejrguderne for at se, hvem der tog det afgørende skridt mod mesterskabet. Det var cirka det halve af, hvad der plejede at komme til de to klubbers kampe inden den forhadte forlystelsesskat.
B1903 havde de seneste sæsoner opbygget et solidt og stærkt mandskab, der vandt KBU-pokalen i 1917 og 1919, mens KB vandt tre KBU-mesterskaber i træk i 15/16, 16/17 og 17/18. AB var dog forsvarende mestre fra 18/19-sæsonen og havde ugen før bevaret chancen for et titelforsvar ved at slå B1903 4-2.
På det berømte papir, som ingen vist nogensinde har set, tegnede kampen helt lige, og det holdt også stik i de første tre fjerdedele.
KB havde vinden i ryggen i 1. halvleg i den ”åbne” Idrætspark, som først et par år senere fik sin første endetribune, Cementen, hvorefter Hockeybane-tribunen fulgte nogle år senere. Desuden var banen glat som sæbe, og den brune læderbold sugede hurtigt så meget vand til sig, at den var tung som en kanonkugle.
KB-backen Steen Steensen Blicher havde det f.eks. ikke nemt, da han altid spillede med sygekassebriller, og hans ca. 100 kg tunge korpus befandt sig heller ikke godt på det dyngvåde underlag. Og nej, det var ikke ham, der skrev Hosekræmmeren, men han var efterkommer af den store forfatter af samme navn, der levede ca. 100 år tidligere - og senere i denne serie dukker hans søn, der også hed Steen Blicher, sikkert også op.
De første 45 minutter var jævnbyrdige og chancefattige, og mens B1903 havde de smukkeste angreb, havde KB de fleste og farligste. Alf Olsen, som et par år før var skiftet fra B.93 til KB, fik kampens første gode tilbud, men B1903-målmanden Poul Christiansen reddede uden de store problemer, og i den anden ende var Harry Hansen og Viggo Jørgensen farligst for 03’erne.
De to hold gik målløse til pause, hvor de dengang skulle bane sig vej mellem tilskuerne på de lave ståtribuner foran hovedtribunen og op ad en trappe til omklædningsrummene på 1. sal. Her ventede der varm te, kiks og tørre trøjer, og måske en isspand til at kurere de værste knubs.
En af de sårede var B1903's Carl Skoma’r Hansen, som blev skadet i starten af kampen, men man spillede ikke med udskiftninger, fordi det blev ansat for at være usportsligt. For ikke at et hold skulle spille i undertal, lod man derfor de skadede spillere ”stå en wing”, hvis der ikke ligefrem stak knogler ud af de tykke uldsokker.
0-0 var jo nok for KB, mens B1903 skulle vinde, og det kunne man se på den måde, hvorpå de kom blæsende ud efter pausen, mens KB trak sig langt tilbage og forsvarede sig med næsten alle mand. I 03’erne angrebsiver ramte de både stolpen og overliggeren, og KB-keeperen Poul Graa udførte små og store mirakler og viste, at det ikke var tilfældigt, at han var førstereserve for Frems Sophus Hansen, da Danmark senere på året deltog ved OL for første gang.
B1903 kunne ikke holde det enorme tempo og pres, så efterhånden kom KB mere med i spillet, og Svend Aage Remtoft kunne have givet kampen et andet udfald, hvis han havde passeret Poul Christiansen på en friløber.
Alf Olsen og den senere KB- og KBU-kasserer, Leo Dannin, forsøgte også at udrette noget i angrebet, men det blev ikke rigtigt til noget, og KB havde jo stadig sit på det tørre med det uafgjorte resultat. Det var dog også det eneste, der var tørt i Idrætsparken den dag!
Med et kvarter igen satsede B1903 igen voldsomt på at få de to point, og især deres halfback-kæde var stærk med Jens Jensen, Einar Nielsen og Svend Aage Møllnitz. Og så havde B1903 sine helt store profiler i Carl ”Skoma’r” Hansen på halv kraft og hans lillebror, Henry Hansen, der altid bare blev kaldt... lillebror.
Skoma’r var nemlig ikke mere medtaget end, at han et kvarter før tid kunne sende en afslutning mod mål, som smældede mod den ene opstander, og mens Graa sprællede forgæves, kom Harry Hansen (dog ikke en bror til Skoma'r & lillebror) først på returbolden og bragte B1903.
Jubelen fra B1903-lejren nåede ikke at lægge sig, før Skoma’r lagde bolden ud til venstre wing, Frithjof Steen, der året før fik landsholdsdebut ude mod Holland, i øvrigt samtidig med Leo Dannin. I dag havde Frithjof endnu ikke indfriet de store forventninger, men det rådede han bod på med en perfekt centring (til yngre læsere = et indlæg) fra baglinjen, og inde i feltet headede Carl Skoma’r halvt liggende bolden i mål via indersiden af stolpen!
Der er ikke noget at sige til, at Carl Skoma’r Hansen året efter blev den første dansker, der blev professionel i udlandet. Glasgow Rangers (som de altid hed i de gode, gamle dage) fik øje på hans store evner under en Stævnekamp i Idrætsparken i foråret 1921, og i efteråret flyttede Skoma’r til Glasgow og fik en fornem karriere i det skotske, hvilket desværre også betød, at han var færdig på det danske landshold. DBU håndhævede højtideligt de hellige amatøridealer indtil 50 år senere, hvor udlandsprof’er omsider fik lov at spille på landsholdet.
Der var stadig 10-12 minutter tilbage af kampen, men dengang vidste man ikke, at 2-0 var den farligste føring, så KB resignerede mere eller mindre og havde i hvert fald ikke noget modsvar. Da dommer Lauritz Andersen fløjtede for sidste gang, faldt B1903-spillerne hinanden om halsen, og mon ikke der blandt deres tilhængere har stået et par kække ungersvende på den billige langside og tænkt, at der lugtede lidt af guld.
De har sikkert også sunget B1903's klassiske vindersang: "Hvem var det, der vandt i dag - det var dem fra Fælleden af". Klubben ville dog gerne have deres eget anlæg i stedet for at træne på Fælleden, og allerede i 1919 forsøgte man forgæves at få plads ved det nye idrætsanlæg ved Genforeningspladsen. Klubben sparede dog flittigt op i en byggefond og fik nogle år senere råd til at investere i de nuværende arealer på Lyngbyvej.
Matchfacts
Søndag den 2. maj 1920, kl. 14.00 i Københavns Idrætspark.
KB-B1903 0-2 (0-0)
74.: 0-1 Harry Hansen
83.: 0-2 Carl Skoma'r Hansen
B1903 hjemførte sit første mesterskab
Idrætsparken var efter kampen i så forfærdelig en forfatning, at den efterfølgende kamp mellem Frem og KFUM blev udsat med kort varsel. Og på grund af forlystelsesskatten var der ingen internationale Stævnekampe i maj, så højst usædvanligt fik banen fred i en hel uge, indtil turneringen fortsatte.
B1903 skulle først møde ØB torsdag den 13. maj, Kristi Himmelfartsdag, og der har nok været lidt stille i omklædningsrummet i pausen, før Østerbro-naboerne førte overraskende 2-1. Men i de sidste 45 minutter efterlod 03’erne ingen tvivl om udfaldet og endte med at vinde 6-2.
Søndag den 16. maj 1920 gjorde de arbejdet færdigt og bankede uden problemer KFUM 5-0 og sikrede dermed klubbens første KBU-mesterskab, mens AB tog sølv, og KB måtte nøjes med bronze.
En bemærkelsesværdig præstation af den unge klub, som blev den første fælledklub, der brød de baneejende klubbers mesterskabsmonopol.
03'erne tog også DM-titlen
KBU-mesteren kunne i praksis kalde sig det bedste hold i Danmark, men DBU havde allerede i 1913 indført en finale om det nationale mesterskab mellem KBU-mesteren og ”provinsmesteren”. Sidstnævnte blev fundet ved et slutspil mellem provinsens unionsvindere, som altså vandt retten til en finale mod den københavnske mester. I de første sæsoner deltog nr. 2 fra KBU-rækken også, og så fik man selvfølgelig et par rene københavnske finaler. KB vandt fire af de første seks mesterskaber, og B.93 og AB et enkelt hver.
Nu fik B1903 for første gang chancen, og finalemodstanderen i Idrætsparken lørdag 5. juni 1920 var B1901 fra Nykøbing Falster, som var provinsens bedste bud på en udfordrer til den københavnske fodbolddominans. Denne gang havde falstringerne kvalificeret sig ved at slå Søstjernen Roskilde 2-1, og Ringkøbing IF 2-1...
B1901 nåede også finalerne de to foregående år, men tabte 0-4 til KB i 1917, og 0-3 til AB i 1918. Og som et lille tegn på, at provinsen langsomt men sikkert reducerede afstanden til københavnerklubberne, så tabte de denne gang kun 0-2...
I målet havde de ellers en stærk målmand i Harry Pantman-Hansen, der angiveligt var den eneste målmand, der spillede med hat. Vi bliver simpelthen også nødt til at nævne, at han senere gjorde karriere inden for politiet som lovens lange arm i Sakskøbing, og at han havde en hovedrolle i turistfilmen ”Onkel Tykke opdager Lolland” fra 1952... den ligger på Youtube, hvis I er færdige med Netflix her under coronakrisen.
Det kneb lidt for B1903 at leve op til favoritværdigheden, men som vi tidligere har set, så havde de topholdets evne til at afgøre tingene til sidst. Således også denne gang, hvor Harry Hansen blev matchvinder med to mål i det 73. og 81. minut.
Harry kom fra Holbæk til B1903 allerede i 1911, primært på anbefaling af en anden holbækker i B1903, Axel Dyrberg, som scorede det enlige mål i pokalfinalen i 1912, som vi tidligere har fortalt om. Harry Hansen blev i 1916 B1903's første landsholdsspiller, da han fik debut ude mod Sverige.
Således endte B1903 sæsonen med både at vinde KBU-mesterskabet OG det danske mesterskab, som de også vandt i 1924 og 1926, mens KB vandt det i 1922 og 1925.
Matchfacts
Søndag den 5. maj 1920, kl. 14.00 i Københavns Idrætspark
B1903-B1901 2-0 (0-0)
73.: 1-0 Harry Hansen
81.: 2-0 Harry Hansen
B1903's mesterhold fra 1920. Bagest fra venstre: Erhard Jensen, Svend Aage Møllnitz, Frithjof Steen, Vilhelm Jørgensen, Harry Hansen, Ernst Nilsson, forrest fra venstre: Henry Hansen, Viggo Jørgensen, Poul Christiansen, Jens Jensen, Einer Nielsen, Carl "Skoma'r" Hansen
