B1903- og KB-historie: Turneringskamp for tomme tribuner i 1943
Det er ikke første gang, Danmark står over for at skulle spille for tomme tribuner i en længere periode - det skete også i efteråret 1943.
For nylig var det 80 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland, og derfor ser vi denne gang tilbage på det moderklub-opgør, som blev Idrætsparkens sidste med tomme tribuner i efteråret 1943.
B1903 og KB mødtes 12 gange under besættelsen, og KB vandt syv, mens B1903 vandt tre, og to sluttede uafgjort. KB vandt også det danske mesterskab, der sluttede i foråret 1940, men det blev det sidste DM, som blev afviklet på normal vis, dvs med 12 klubber, der mødtes ude og hjemme.
Blandt andet fordi det var svært at rejse mellem landsdelene, så indførte DBU fra sæsonen 1940/41 en struktur med tre regionale serier, hvorfra de bedste hold afgjorde DM efter et slutspil med kvartfinale, semifinaler og en finale. Men selv om halvdelen af de otte hold kom fra københavner-kredsen, så imponerede vores moderklubber ikke i de fem år. Frem og AB vandt to titler, og B.93 en enkelt, mens provinsen stadig ikke helt kunne hamle op med københavnerklubberne, når det virkelig gjaldt.
40/41: B1903 tabte semifinalen til Fremad Amager, KB nåede ikke slutspillet
41/42: KB tabte semifinalen til AB, B1903 nåede ikke slutspillet
42/43: KB tabte finalen til AB, B1903 nåede ikke slutspillet
43/44: KB tabte kvartfinalen til B1909, B1903 nåede ikke slutspillet
44/45: KB tabte kvartfinalen til AGF, B1903 nåede ikke slutspillet
Militær undtagelsestilstand forbød tilskuere
Vi dykker ned i den kamp, som B1903 og KB spillede for tomme tribuner den 21. november 1943, og årsagen til dette skal findes tre måneder tidligere, hvor den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand i hele landet den 29. august 1943.
Det betød bl.a., at der højst måtte samles fem personer på gader og offentlige steder, og ”ved sammenstimlen vil der hensynsløst blive gjort brug af våben”, som det hed i forordningen.
Spillerne måtte stadig gerne træne, men kun hvis de overholdt de bestemmelser, som tyskerne havde oplistet, blandt andet at spillerne ikke måtte komme og gå i grupper på over fem, at træningen skulle foregå inden mørkets frembrud, og at der ikke måtte være tilskuere.
Undtagelsestilstanden blev dog administreret forskelligt fra politikreds til politikreds, så i løbet af september kunne de fynske klubber f.eks. godt spille med tilskuere, mens al fodbold stadig lå stille i København.
Mens DM lå underdrejet, oprettede KBU en erstatningsturnering for de københavnske klubber, så spillerne kunne holde kampformen ved lige på de baner, som det var muligt afskærme helt fra publikum. Det udelukkede bl.a. Fælledparken og flere af klubbernes egne baner, fordi forbipasserende ville have frit udsyn og dermed være "tilskuere".
Klubberne nåede dog kun at spille en enkelt runde, før undtagelsestilstanden blev ophævet, men bedst som man troede, at man nu kunne komme i gang igen som normalt, så fandt DBU ud af, at forbuddet mod forsamlinger stadig gjaldt i København. Derfor blev DM genoptaget uden tilskuere i Idrætsparken fra weekenden den 9.-10. oktober 1943.
Økonomiske problemer
Tilskuertallet havde ellers været støt stigende i løbet af besættelsen, og det var ikke usædvanligt med 8-10.000 tilskuere pr. kamp. Derfor var det naturligvis alvorligt for klubbernes økonomi at spille uden kampe, og især for klubber som B1903 og KB, som også havde udgifter til personale, materialer m.m. på deres egne træningsanlæg.
B1903 var i forvejen presset på indtægter efter flere års middelmådige resultater og deraf svigtende tilskuertal, og entreindtægter var jo klubbernes eneste indtægtskilde – ud over medlemskontingenterne – for man havde hverken sponsor- eller reklameindtægter og fik heller ikke penge fra radiotransmission, og TV var slet ikke opfundet...
”Men vi taber ikke humøret,” sagde B1903’s formand Erhard Jensen til Politiken. ”Ganske vist er det helt skidt for øjeblikket, det er en slem omgang at slippe igennem, men det går vel. Vi skærer ned på udgifterne; det er synd for spillerne, som var ved at komme med igen og havde håbet på bedre indtægter i år. De må nu undvære alle deres små bekvemmeligheder, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det kommunetilskud, der har været skrevet om, er vi ikke særlig interesseret i, vi har altid helst villet være os selv, og det kan vi forhåbentlig blive ved med. Det er muligt, vi må optage et lån her til terminen, men det går vel også, vi har jo reelle værdier nok herude, og endnu er der da ingen, der har villet os til livs.”
For KB var udgangsforbuddet særlig slemt for K.B. Hallens økonomi. Den blev indviet i 1938 og var jævnligt rammen om koncerter, sportsstævner m.m., der gav penge i kassen.
”Vi havde i foråret lyse drømme om, at anlæggets drift nu skulle til at give overskud, men den drøm er bristet. Efter et lovende forår, hvor vi havde vi en indtægt på 40.000 af fodboldkampene og et pænt overskud, er det nu gået helt i stykker, og vi har lidt et meget stort tab på de svigtende indtægter af fodboldkampene,” sagde KB’s formand Ove Frederiksen.
”Men det er ikke det eneste, idet vi heller ikke har kunnet udleje hallen på grund af udgangsforbuddet. Det kan kun ske om søndagen, og det forslår selvfølgelig ikke. Vi hører jo under Frederiksberg kommune, men vi har ikke tænkt os at henvende os til kommunen for slutfacit foreligger, vi har jo også så meget andet at forhandle med den om, bl.a. er der erstatningen for brug af hallen til de internerede soldater.”
Heldigvis blev det den sidste af i alt 15 kampe for tomme tribuner, da B1903 og KB mødtes i Københavns Idrætspark den 21. november 1943, kl. 14.00, for fire dage senere blev tilskuerforbuddet ophævet.
Hvad kunne man ellers lave?
Men hvad skulle man så lave, når man ikke kunne gå i Idrætsparken sådan en grå, tåget og råkold søndag eftermiddag, hvor nattefrosten flere steder på Sjælland var nået ned på 4-5 minusgrader. På Østerbro kunne man f.eks. gå i Park Bio og se den 10 år gamle ”Saa til søs” med Marguerite Viby i hovedrollen som Sus (ikke Søs!) eller i Triangel Bio og se det helt nye lystspil ”Det ender med Bryllup” med Poul Reumert, Berthe Quistgaard, Ib Schønberg og Poul Reichhardt m.fl. Statsradiofonien, der endnu ikke hed Danmarks Radio, havde kun en enkelt kanal, der kl. 14 sendte halvanden times gudstjeneste fra Christiansborg Slotskirke, og først i Radioavisen kl. 18.35 kunne man høre lidt om søndagens sport.
Man kunne også tage til galop i Klampenborg, hvor der gerne måtte komme tilskuere, og trods det dårlige vejr mødte mange op, så omsætningen på spil blev ca. 200.000 kr. Det svarer til ca. 4,5 mio. i dag, hvor banen sjældent omsætter for over 1 mio. kr. inklusive onlinespil. Men trods krigens trængsler havde mange danskere penge nok dengang, men bare ikke ret meget at bruge dem til på grund af de mange restriktioner.
Udsigt til et lige opgør
KB var kommet bedst fra start i sæsonen, men havde netop tabt til Køge, hvilket ikke var et godt tegn dengang! B1903 var til gengæld styrket af, at Børge Mathiesen var klar igen efter en mindre knæskade, så de fleste forventede et lige opgør. Det blev det også, men isoleret set ikke en kamp, der går over i historiebøgerne for hverken spillet, resultatet eller betydningen. Til gengæld blev det den sidste af efterårets 15 tilskuerløse kampe i Idrætsparken, for fire dage senere blev tilskuerforbuddet ophævet.
KB begyndte kampen bedst med flere nærgående forsøg og var tættest på scoring, da B1903-keeperen Kurt Mølgaard gik forkert ud til et indlæg fra Gustaf Påhlsson, så bolden sejlede over hovedet på ham ramte overkanten af overliggeren.
Efter ti minutter kom Børge Mathiesen til at lave straffe på Påhlsson, da han var med nede i eget felt, og dommeren, den senere Hvidovre-træner Aage Boe, pegede på pletten, men Påhlsson skød forbi.
Efterhånden kom 03’erne også til et par chancer, men KB kom alligevel foran fem minutter før pausen ved Povl Kolind, der blev spillet fri af Lyngsaa og trak forbi et passivt B1903-forsvar.
B1903 udlignede efter 57 minutter, da KB-keeper Børge Holst ikke kunne holde et skud fra Kurt Bentzen, og Kurt Jacobsen sparkede returbolden ind. Herefter overtog B1903 spillet og pressede på, men kom aldrig til de store chancer, inden KB slog kontra tyve minutter før tid, da Jørgen Iversen løb igennem i venstre side og udplacerede Mølgaard.
Dermed lå B1903 sidst i den københavnske kreds 3 med blot tre point for fem kampe, mens KB lå nr. 3, kun ét point efter Fremad Amager og AB, der delte førstepladsen.
Matchfacts
Søndag den 14. november 1943, kl. 14.00 i Københavns Idrætspark
B1903-KB 1-2 (0-1)
40.: 0-1 Povl Kolind
57.: 1-1 Kurt Jacobsen
70.: 1-2 Jørgen Iversen
0 tilskuere. Dommer: Aage Boe
KB: Børge Holst – Erik Køppen, Erik Glümer – Jørg Jegsen, Oscar Jørgensen, Dion Ørnvold – Gustaf Påhlsson, Povl Kolind, Jørgen Iversen, Helge Jørgensen, Harald Lyngsaa
B1903 Kurt Mølgaard – Poul Beck, Kurt Bosse – Carl Poulsen, Børge Oxfeldt, Holger Petersen – Otto Bresling, Simon Mathiesen, Kurt Jacobsen, Børge Mathiesen, Kurt Bentzen
Profilerne
B1903-målmanden Kurt Mølgaard var ny og uerfaren mellem stængerne, for i det forgangne år havde den tidligere markspiller, Otto Bresling, vogtet B1903-målet, da han på grund af problemer med det ene ben ikke turde spille i marken. Men det var han klar til nu og spillede højre wing.
Otto Bresling blev i 1940 kåret som Årets Fund i dansk idræt, efter han 19 år gammel debuterede på landsholdet i en berygtet udekamp mod Tyskland i Hamburg i efteråret 1940, hvor luftalarmen gik på spillernes hotel.
”Vi burde måske nok være gået i beskyttelsesrum, men det havde vi ikke rigtig erfaring i, så vi blev på balkonerne og så ’fyrværkeriet,” fortalte Otto Bresling siden til Politiken.
Bresling fik en flot debut i Hamburg, men blev desværre skadet kort tid efter i knæ og lår, og det var derfor han gik på mål i B1903, men selv om han kom ud i marken igen, genvandt han aldrig fordums styrke. Hans brødre, Helge og Poul, nåede også B1903’s førstehold.
Bortset fra den mangeårige anfører for både KB og landsholdet, centerhalfen Oscar Jørgensen, som vi omtalte i sidste artikel, samt den 33-årige Helge Jørgensen var KB-holdet relativt ungt med en række spillere på 22-23 år, som vi vender tilbage til senere. De udgjorde nemlig stammen på en af tidernes stærkeste KB-generationer, der efter krigen først vandt to sølvmedaljer og siden tre guldmedaljer i træk.
En enkelt skal dog nævnes her, den ene målscorer Povl Kolind, for han blev også kendt på en anden måde i fodboldverdenen, idet han var tegner og bl.a. skabte en af de mange ikoniske fodboldplakater fra det 20. århundrede. I et B.93-medlemsblad fra 1947 kan man således læse, at han tegnede denne kampplakat til B.93, som klubben benyttede i mange år.
