Stadium Rajko Mitić, Beograd

Bag kulisserne på Stadium Rajko Mitić

"Det er et gammelt stadion fra 1963," forklarede vores serbiske værter, da FCK-truppen mandag aften ankom til pressemøde og træning på Stadium Rajko Mitić. Ikke undskyldende, bare konstaterende.

Men ligesom Idrætsparken siden 1911 lå, hvor Telia Parken har ligget siden 1992, har der også i Beograd ligget et stadion på grunden siden 1927. Røde Stjerne blev først stiftet i 1945, men overtog herefter det gamle stadion, som tidligere var hjemmebane for SK Jugoslavija, som blev opløst efter krigen. Det var bl.a. på dette stadion, Manchester United spillede mod Røde Stjerne i 1958, dagen inden den forfærdelige flyulykke i München, hvor 23 personer omkom, deriblandt otte United-spillere.

Året efter blev det gamle og nedslidte stadion blev revet ned og erstattet af det nuværende, som blev indviet i 1963, hvor det endnu var ufærdigt og ”kun” rummede ca. 55.000. Fuldt udbygget kunne ”Røde Stjerne Stadion” tage hele 110.000 tilskuere og fik tilnavnet Marakana efter det berømte brasilianske Rio-stadion af samme navn.

Med årene er kapaciteten, som så mange andre steder, blevet reduceret i takt med stigende krav til sikkerhed og komfort, og i dag – hvor alle pladser er omdannet til siddepladser – er kapaciteten ca. 60.000 tilskuere.

Først i 2014 fik stadion det nuværende navn, Stadium Rajko Mitić, efter den tidligere serbiske fodboldlegende, som repræsenterede Røde Stjerne fra 1945-58 og siden bl.a. også var jugoslavisk landstræner i 60’erne. Han døde i 2008 i en alder af 85 år.

I minibus til pressemøde
Ved ankomsten til udeholdets omklædningsrum blev Ståle og Zeca tilbudt at køre i minibus til pressemødet, hvilket er temmelig usædvanligt, for normalt er der bare et par trapper fra omklædningsrummene til pressecentret. Men her blev de kørt ud af stadion, rundt om et par sving og hen til hovedindgangen, hvorfra der var direkte adgang til pressecentret.

På vej til pressemøde


Røde Stjernes venlige repræsentant forklarede dog, at man godt kunne gå fra omklædningsrummene til pressecentret, men det var en lang vej - først gennem den lange spillertunnel, og her efter op ad denne lange truppe fra baneniveau op under hovedtribunen, og herefter et par trapper mere til pressecentret.

Trappe


Selve det runde/ovale stadion er meget åbent, og kun hovedtribunen er nogenlunde overdækket, mens et mindre tag dækker den øverste del af resten af stadion. En bred løbebane omkranser den i øvrigt lækre - og efter spillernes vurdering - helt perfekte grønsvær.

Udsigt over banen


Spillernes vej fra omklædningsrum til banen er berømt og berygtet!

Spillertunnellen


Den lange tunnel skråner ned under tribunen mod banelegemet, og fortsætter man lige ud, kommer man direkte ud på løbebanerne, som på billedet her (hvor Pierre Bengtsson er på vej ind i tunnellen fra løbebanerne):

Spillertunnellen

 

På kampdage, når hele stadion syder og koger, drejer man imidlertid fra, inden man når enden af tunnellen, og går i stedet af nye, krinklede gange ned under løbebanerne og kommer op relativt tæt på selve banen - og et godt stykke fra tilskuerpladserne.

Udgangen til stadion

 

Her er et par "detaljer" mere fra Stadium Rajko Mitić, som i dag var stille og fredeligt i det varme solskin - i morgen glæder vi os til at opleve Røde Stjerne-fansenes berygtede lydkulisse, når de byder de danske mestre "welcome to hell"! Det bliver en fed oplevelse - lad os håbe, at resultatet også bliver mindeværdigt!
 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic

 

Stadium Rajko Mitic


 

Stadium Rajko Mitic