Bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S, som i øjeblikket er på studiebesøg i Port Elizabeth i Sydafrika, besøgte fredag fodboldskolen UPE-FCK Soccer School of Excellence.

Skolens tekniske direktør, Roald Poulsen, tog imod og viste rundt, samtidig med at han fortalte alt om skolens tilblivelse, den daglige drift, drengene som går og bor på skolen og ikke mindst ideerne om hans fremtid med skolen. Der blev lejlighed til at hilse på en del af drengene, som netop var vendt hjem fra skole.

Bestyrelsen fik en god og grundig gennemgang, og der blev stillet mange gode spørgsmål til den daglige drift samt hvordan man giver drengene en "god fodboldopdragelse" med europæisk tilsnit.

Fotos: Birger Vogelius