FCK-fans i Parken

Billetinfo for UCL 1/8-finale mod Manchester City

Vi skal møde Manchester City i UEFA Champions League 1/8-finalen, hvor første opgør finder sted på hjemmebane i Parken d. 13. februar 2024 kl. 21:00 og vi slutter på udebane i Manchester d. 6. marts kl. 21:00 (dansk tid) .

Sådan forløber billetsalget til hjemmekampen i Parken
Billet-abonnenter, kort-abonnenter og C-tribunekortholdere, har haft mulighed for at købe deres egen plads.

Inden et evt. offentligt billetsalg vil FCK+ abonnenter få adgang til billetsalget i grupper inddelt på baggrund af FCK Point. Dette sker for at tilgodese fans uden fast plads i Parken, men som fortsat har optjent FCK Point via deres abonnement.

Tidsplan for billetsalget for FCK+ abonnenter og eventuelt offentligt salg: 

  • 12. januar kl.10:00: Adgang for Gruppe 1 (FCK+ abonnenter med 100 eller flere FCK Point) 
  • 12. januar kl. 15:00: Adgang for Gruppe 2 (FCK+ abonnenter med 20 eller flere FCK Point)
  • 15. januar kl. 10:00: Adgang for Gruppe 3 (FCK+ abonnenter uden FCK Point)
  • 15. januar kl. 15:00: Offentligt billetsalg for alle interesserede, såfremt der fortsat er ledige pladser.

OBS: Disse FCK+ salgsvinduer er efter først-til-mølle-princippet og betinget af, om der fortsat er ledige pladser, hvorfor vi ikke kan garantere muligheden for at købe billet til alle FCK+ abonnenter. 

>> Læs mere om og køb FCK+ abonnement her

Udebaneafsnittet vil som udgangspunkt være på afsnit D1 og D2, og derfor har vores Familietribune billet-abonnenter kunnet tilkøbe deres plads blandt alle ledige pladser på A- og C-tribunen samt afsnit D3.

Platinkortholdere har kampen inkluderet i deres kort, og skal derfor blot scanne deres kort ved indgang til Parken som vanligt.

Priser: 

FCK-ManCity Priser

Det er pt. Ikke muligt at tegne nye kort-abonnementer, billet- abonnementer eller c-tribunekort

Tidsplan for billetsalget: 

  • Onsdag d. 20. december kl. 10:00: billet-abonnenter, kort-abonnenter og C-tribunekortholdere kan købe egen plads til kampen via billet.fck.dk. Frist: onsdag d. 3. januar kl. 10:00.
     
  • Fredag d. 12. januar 2024: FCK+ abonnenter får adgang til at købe én billet per abonnement i prioriterede grupper efter FCK Point. Grupper, pointgrænser og tidsplan meldes ud, når vi har klarhed over antallet af billetter, der kan sættes i salg. Alle FCK+ abonnenter kontaktes direkte via e-mail med denne info inden salgsstart.

    Disse FCK+ salgsvinduer er efter først-til-mølle-princippet og betinget af, om der fortsat er ledige pladser, hvorfor vi ikke kan garantere muligheden for at købe billet til alle FCK+ abonnenter. 
     
  • Mandag d. 15. januar kl. 15:00: Evt. åbent salg for alle interesserede, såfremt der fortsat er ledige pladser

 

Udefans
Ligesom til vores øvrige Champions League-hjemmekampe er det kun udeholdet, der står for alt billetsalg til udeafsnittet. Det gælder også herboende fans af udeholdet. Vi henviser derfor til klubbens hjemmeside og sociale medier for nærmere informationer om, hvornår og hvordan billetsalget forløbet.

Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at vise tilknytning til udeholdet i adfærd, påklædning eller andet på alle andre tribuner end udeafsnittet på D1 og D2.

Billetinfo for udekampen i Manchester
Vi melder billetinfo ud for udebanekampen så snart, dette er muligt. For at tilgodese interessen fra vores kortholdere og abonnenter, afvikles billetsalget som et prioriteret salg efter denne model: 

Gruppe 1: Sæsonkortholdere, billet-abonnenter, kort-abonnenter & FCK+ abonnenter med FCK Point
Gruppe 2: FCK+ abonnenter uden optjente FCK Point
Gruppe 3: Salg til alle øvrige interesserede